Cykeltur og korsveje

12 svar

En cykeltur til Sohngaardsholm Slot og Nørre Tranders Kirke vækker tanker om nogle af livets korsveje.

Himlen er grå, men vejrudsigten lover tørvejr. Jeg beslutter at droppe dagens spadseretur og i stedet cykle en tur på Batavus.

Et eller andet har fået mig til at tænke på Sohngaardsholm Slot. Jeg ved ikke, hvad det var, jeg har ikke været den vej i årevis, men nu er kursen sat.

Sohngaardsholm Slot

Sohngaardsholm

Sohngaardsholm Slot

Hovedbygningen, man ser i dag, blev opført i 1886, og du kan læse om Sohngaardsholm på fx denne side. Navnet har det efter Johan Sohn, der var ejer fra 1678 til 1691. Dengang var det ude på bøhlandet, i dag er det en sviptur fra centrum.

Det er ca. 50 år siden, jeg var inde på slottet. Det husede musikkonservatoriet dengang, og jeg overværede en lektion, hvor guitaristen Erling Møldrup (1943 – 2016) underviste.

Læs resten →

Tak Skat

15 svar

Jeg skal have skat tilbage. Det klager jeg ikke over, men det undrer mig, at Skat ikke kan løse en ligning med én ubekendt, nemlig skatten.

Sparegris

Alle elementer i ligningen undtaget skatten var Skat bekendt. De vidste præcis, hvor meget jeg får i efterløn, de kendte mit fagforeningskontingent osv., så det burde ikke være svært.

Okay, de vidste ikke på forhånd, at der ville komme servicefradrag (haveservice), og der var også en ubetydeligt lavere renteindtægt end forventet, men selv når jeg piller de to elementer ud af ligningen, er regnefejlen på mindst 10.000 kr.

Jeg kunne forstå det, hvis beregningen involverede kvantefysik eller en overskridelse af lysets tilladte hastighed, men det gør den ikke – det er helt simpel købmandsregning.

Læs resten →

Coronastilhed

15 svar

Pandemien fylder meget, ikke mindst i mediebilledet. Det er en underlig tid med savn og afsavn.

Ikke alle lider i stilhed. Formørkede Mænd og kvinder demonstrerer for ubegrænset frihed til at smitte andre, og velsagtens for at vinde sympati affyrer de kanonslag, øver hærværk og kaster ting mod politiet.

Befolkningens store flertal lider dog relativt stille. Jeg lider kun lidt, men mange dages stilhed på bloggen er et udmærket billede af, hvad jeg oplever.

Sidste uges sociale højdepunkt var et besøg hos tandlægen. Selskab er ikke værst, men jeg satte alligevel pris på, at besøget begrænsede sig til undersøgelse og tandrensning.

Jeg vantrives ikke som semi-enspænder; jeg har jo fruens selskab, når hun ikke er på arbejde. Jeg er også for længst over festabealderen, så min ungdom er ikke forspildt, fordi man har aflyst happy hour i Jomfru Ane Gade og senfølgerne dagen efter.

Skulle jeg få en snert af sociale abstinenser, mens Helle er på arbejde, snakker jeg lidt med katten. Jeg overvejede kort at lære ham italiensk, for når han kan sige ”miao”, kan han vel også sige ”ciao”; men han er vist ikke motiveret.

Katten Tot

Otium og frihed

Læs resten →