Til Grækenland i en coronatid

Så er vi langt om længe kommet til Leros. Søndag fløj vi fra Aalborg via København til Athen, hvor vi overnattede på lufthavnshotellet.

Rejsende til Grækenland skal (over nettet) udfylde en ”Passenger Locator Form” senest 24 timer før afrejse, og det er et værre bureaukrati.

Vi gled dog glat igennem kontrollen og blev ikke udtaget til stikprøvetest for COVID. Mit gæt er, at de fornuftigvis koncentrerede sig om den gruppe unge mennesker, der lignede gymnasiale festaber med tømmermænd.

Mandag skulle flyet til Leros lette kl. 09:55, men det trak ud, og brumbassen fløj først 11:25.

Brumbassen

Brumbassen der fløj os til Leros

Under rejsen til og opholdet i Athen var vi meget Corona-påpasselige, men det er svært, når der er så mange mennesker så tæt. Inkubationstiden får vise, om de håndspritplagede hænder førte os sikkert igennem.

Sikkert pga. forsinkelsen var der kun én taxi i Leros’ lille lufthavn. Det var Petros, som vi har kørt med før, men han var engageret til anden side. I min kvide ringede jeg til Maria, vores værtinde, og hun tilbød straks at hente os.

Solen var aggressiv, og vi ventede i skyggen, til Maria kom efter ca. 20 minutter. Vi og kufferterne kunne lige være i den lille bil.

Læs resten

Pianisten og skybruddet

Om en pianospillers slag under det musikalske mavebælte og om skybrud.

Piano

Meteorologerne har varslet syndflod, så tørvejret her til morgen overrasker mig. Jeg overvejer ganske kort, om jeg skal gå en tur med paraplyen, men vælger beslutsomt terrassen.

Her er ganske lunt, og med en fleecetrøje og et tæppe går det fint. Den bærbare og kryds og tværs er inden for rækkevidde.

Der er stille – øh, VAR stille, for nu spiller hun klaver igen. Ja, jeg ved ikke, om det er en hende, men det har jeg besluttet. Om der ligger fordomme til grund, røber jeg ikke.

Hun har øvet det samme, forbandede stykke i mere end to uger, og det lyder skrækkeligt. OK, den røde gummibåd for fuld udblæsning ville nok være værre, men klaveret er max 100 meter væk.

Hendes øvelser gør absolut ingen mester, der er intet fremskridt at spore overhovedet.

Læs resten

Hedebølge og corona-skak

Der er langt mellem blogsnapsene for tiden, og forklaringen er den enkle, at der ikke er sket en pind. Næsten ikke.

Grå himmel

Hedebølgen er afløst af fronter med regn og rusk

Under hedebølgen var det forbundet med helbredsrisiko at bevæge sig, så jeg suspenderede spadsereturene og blev på terrassen.

Jeg kunne selvfølgelig bare stå op før solen, men det ville være uforeneligt med min status som efterlønner. Nu er heden afløst af fronter med regn og rusk, så spadsereturene venter stadig. Der er grænser for, hvad man frivilligt skal udsætte sig for.

Og hvad har jeg så fået tiden til at gå med her på terrassen? Jo, jeg har bl.a. fulgt skakturneringer online.

Læs resten