Fra mindernes kommode

Om skakminder og da jeg mødte dansk skaks grand old man, H. Norman-Hansen, som var topscorer, da Danmark vandt sølv ved skakolympiaden i 1927.

Tiden skal gå med noget, så man ikke får coronakuller, og jeg har lagt mine gamle skakpartier i en database, så de kan gennemspilles på computeren.

1207 af slagsen. Det er ikke dem alle – nogle er gået tabt, og en del partier med kort betænkningstid har jeg ikke skrevet op.

Ja, grin du bare, men processen har åbnet mange skuffer i mindernes kommode, for jeg var aktiv ved brættet i 36 år.

Jeg er stadig medlem af Nørresundby Skakklub, men har ikke spillet aktivt siden 2006. Jeg mistede simpelthen spillelysten, og lysten til at bruge mine weekends på holdkampe var også til at overse de sidste år.

Nogle få partier står ætset i erindringen, andre er en nå-ja-oplevelse, men flertallet havde jeg helt glemt. Det er der vel ikke noget underligt i, for de ældste er 51 år gamle og ikke noget at prale af.

Holger Norman-Hansen

Et af de partier, jeg afgjort kan huske, er mit møde med Holger Norman-Hansen i 1980, da Nørresundby Skakklub mødte Studenterforeningen i 1. division.

Kampen blev spillet i Aarhus, og 81-årige Norman-Hansen var taget med fra København, hvor Studenterforeningen har hjemme.

Læs resten →

Det glemte hjemmebryg

Vi bryggede vin i 80’erne. Vi var yngre end ældre dengang, økonomien var stram, og så gik der hobby i det. Forleden smagte vi en gammel flaske.

Portvin

Hjemmebrygning var også lidt på mode i 80’erne, og hos materialisten kunne man købe ”pakker” til såkaldt 3-ugersvin baseret på dansk frugtsaft.

De solgte også dunke med rigtig druemost, men loven sagde, at importeret druemost ikke måtte bruges til vinfremstilling, så det gjorde vi naturligvis ikke.

Mange troede vist, at 3-ugersvin kunne drikkes efter tre uger, men de blev klogere, hvis de prøvede. Vinen kunne brygges på tre uger, og efter tapning skulle den helst ligge mindst et år, medmindre man som De Gyldne Løver holdt af rævepis og terpentin.

Læs resten →

Pludselig velstand

Det er efterår, og selv pengetræet smider bladene.

Pengetræ

Smittetrykket lægger en dæmper på mine udfoldelser, og stilheden på bloggen er et symptom på, at der ikke sker alverden.

I hvert fald ikke noget, der har været værd at berette om. Jeg kunne da godt skrive om ugens selskabelighed, men hvem gider læse om mine ture i supermarkedet?

Tiden går med hjemlige sysler, der sker ikke en pind. Derfor var det næsten dramatisk, da der med venlig hilsen fra Aegean Air tikkede 500 euro plus det løse ind på kontoen.

Læs resten →