Jeg var begyndt at tænke på græskarper som alternativ til plæneklipperen, men så holdt monsunen pause i dag.
Denne tørre tidslomme gav mig chancen for at starte plæneklipperen uden risiko for at drukne elmotoren og få stød.
Og så er det, jeg kommer til skovduerne, der bor i fyrretræet ved siden af plænen, som deres fede forfædre har gjort det i generationer.
Vorherre må have skabt skovduen, for at dompappen kan trøste sig med, at den ikke er den dummeste fugl i verden.
Skovduerne er så dumme, at vores kat (da vi havde kat) end ikke gad at tjatte til dem, når de vraltede lige forbi. Det var simpelthen for let og uden spænding.
De kan f.eks. ikke bygge rede. De laver en uformelig klump af grene og kviste, og når det så blæser en smule, flyver reden fra ungerne og havner på græsplænen.
Så starter de forfra: vralter rundt, samler de gamle kviste op og bygger en ny klump, som ingen kan hitte rede i.
I dag havde de imidlertid ikke ryddet op efter sig. Reden lå spredt som forstadiet til et Sankt Hans bål, og jeg måtte rive sammen, før plæneklipperen kunne komme til.
Gad vide, om de har givet op eller er fløjet fra hinanden?
