Tag-arkiv: Klipning

Frisøren fra Syrien

Hvis min frisør var berber fra Nordafrika, kunne jeg kalde ham min berberbarber, men han kommer vist fra Syrien, og nu er han dansker.

Siciliansk skilning

Det er også vigtigere end ordspil, at han er mægtig flink, og at en herreklipning kun koster 100 kr.

Min frisure ville måske nok få mere finish hos et medlem af Frisørlauget, men jeg kvier mig altså ved at betale, hvad der svarer til en timeløn på 600 – 800 kr. plus moms.

Jeg tror skam ikke, at danske frisører spinder guld, og jeg ønsker dem alt godt, men Frisørlaugets priser har et overhead, jeg ikke kan gennemskue.

Det er meget billigere i udlandet, og prisforskellen er større end på andre ting. I Italien og Grækenland har jeg betalt fra 10 til 20 €, og klipningen til 20 var super deluxe med både voks og lak, som jeg ellers aldrig bruger (billedet ovenover).

Hos den flinke indvandrer er prisen også nærmest udenlandsk. Han klipper udmærket og fornemmer fintfølende, at jeg foretrækker intim stilhed frem for sniksnak.

Han spør’ på sin syngende måde: ”Som sædvanlig, ik’ for kort?” og jeg siger: ”Ja”. Vi udveksler måske en bemærkning om vejret, og det er så dét. Klipningen tager 15 – 20 minutter.

Så spørger han: ”Stutse øjebryn?” og jeg takker altid nej. Jeg bliver pakket ud af kokonen, betaler og siger farvel.

Jeg tænker undertiden på, hvad der mon bragte ham hertil. Om det var politisk forfølgelse, tortur eller noget andet, men jeg har aldrig spurgt. Syrien er jo Syrien.

Jeg er bare glad for, at den flinke mand blev frisør og dansker, før de indførte danskprøver og pointsystemer, som i det lange løb vil fordyre min klipning.

”Farvel dak, å ha en goe dá!” – lyder det, når jeg går ud af døren.

Lignende historier:

Siciliansk skilning til Don Cefalù

Under ferien på Sicilien blev jeg klippet i Cefalù og fik en skilning, som var en siciliansk Don værdig. Rent kunsthåndværk for kun 20 euro.

Den sicilianske skilning

Vi er i Cefalù, og det er tid at blive klippet. Manken er blevet for lang, og jeg trænger til 5 ugers foryngelse.

Det andet sted, jeg kigger ind, er der kun én der venter, og han viser sig at være barber. De er hele to frisører i den lille salon.

Barberstolen er den gammeldags slags med fodpumpe og vinrødt polstret sæde. Han starter med pelsen i nakken og over ørerne. Til denne grovtrimning bruger han maskine, og undertiden skifter han skær. Jeg ved ikke hvorfor, men der er nok subtile forskelle, som kræver specialværktøj.

Så tager han dækkenet af mig, drejer stolen 180° og lægger mig ned med hovedet over håndvasken. Håret vaskes.

Strengt nødvendigt var det ikke, for jeg var i bad for 3½ time siden, men det hører sig sikkert til, når en Don skal klippes.

Skilningen trækkes med ekstrem omhu, og så kortes det våde hår af med en barberkniv – håret ”høvles” simpelthen med korte nedadgående snit.

To bløde fingre skubber bestemt og ofte hovedet i forskellige positurer, så kunstneren har den rette arbejdsvinkel.

Så kommer han hårvand i og friserer meget grundigt. Snip, snip – saksen afkorter hår, som afviger mikroskopisk fra den rette længde.

Så er det tid til voks, og skulpturen formes omhyggeligt med kam og føntørrer. Barberen beundrer kort sit arbejde og præserverer dernæst kunstværket med hårlak.

Skilningens skarphed og schwung matches kun af den, jeg fik på Ischia i fjor, og mon ikke den perfekte skilning indgår i enhver italiensk frisørs svendeprøve?

Jeg slipper med 20 euro. Det er billigt for et mesterstykke.

Kald mig bare Don Cefalú.

Relateret:

Hos frisøren på Leros

Vi havde en forrygende ferie på Leros og Telendos i Grækenland, og mens jeg sysler med rejsebeskrivelser, er her en bid til de utålmodige.

Sidste år blev jeg klippet af en salonbøsse på Leros. Det var en klipning med forhindringer, men bestemt en oplevelse.

Også i år er lokkerne blevet lidt viltre, og det er nok en god idé at blive klippet, før turen går videre til Telendos. Hvis man overhovedet klipper noget på Telendos, må det være får.

Men salonbøssen har lukket butikken. Måske er han draget til mere internationale saloner, hvor han kan tale indtil flere flydende sprog. Jeg ved det ikke, men der er en frisørsalon i Agia Marina, som klipper både maskulint og feminint.

Jeg får en klippetid

Ved 9:30-tiden træder jeg ind. Der er ingen kunder, men en pige står og rører i en blå væske i et stort glas. Hun er et par og tyve år, affarvet og knap 1,6 m høj. Den gule bluse er storbarmet, og de sorte strækbukser slutter under knæet.

Helle har siden belært mig om, at så hedder det ikke strækbukser, men ”leggings” eller noget lignende; men strækbukser er en langt mere objektiv beskrivelse af stoffets forbløffende elasticitet.

”Svulmende” beskriver hende nok bedst.

Læs resten