Tag-arkiv: Regn

I civilisationens tjeneste

En husejer skal forsvare et minimum af matriklen som bastion mod planterigets erobringstrang, men det gøres afgjort bedst i tørvejr.

Græs

Den megen regn har fået græs og fortovsukrudt til at gro i vildskab, og baghavens urskov rækker grådigt sine botaniske fangarme ud efter mere territorium.

Jeg har for længst erkendt, at jeg ikke kan vinde kampen, men jeg forsvarer tappert en lille bastion af civilisationen mod planterigets erobringstrang. Det er en slags magtbalance. Regnskoven skal bevares og alt det der, men vi skal vel være her alle sammen.

Græsset har nu nået en højde, hvor mosset skal have en hjælpende hånd (mosset og jeg er allierede). Begreber som fairness og sportslighed må vige; dette er ikke et spil, men en rå kamp om magt.

Efter lidt mentaltræning iførte jeg mig arbejdstøj og handsker og trådte ud af døren, hvor jeg blev angrebet fra en uventet kant: Det var begyndt at regne. Ikke voldsomt, men alligevel så offensivt at jeg blæste til omgående retræte.

Det var uforudset, og nu kræver det tid at beslutte, hvad jeg skal lave i stedet. Omstillingsparathed er fint nok på jobbet, men der er grænser for, hvor meget man skal blande arbejdsliv og privatliv.

Når jeg nu ikke kan være frontsoldat, må jeg hellere lege lidt med det nye videokamera. Måske kan jeg lære at lave små dokumentarfilm, der kan arbejde i civilisationens tjeneste.

 

Truslen fra oven

Det dryppede lidt, da jeg trak cyklen ud af garagen. Skyerne i det fjerne så skumle ud, men jeg besluttede mig alligevel for at tage chancen.

RegnskyTil hverdag orker jeg sjældent at tage ind til byen efter fyraften, og jeg havde derfor planlagt et par ærinder til denne lørdag formiddag. Vejrudsigten havde jeg dog ikke taget i ed.

For en gangs skyld trampede jeg, som var cyklen et motionsredskab og ikke et transportmiddel. Regndråberne var ganske få, men skyerne så mere og mere truende ud.

Heldigvis skulle jeg ikke vente længe i Fona. Ekspedienten godtog uden videre min påstand om, at den trådløse hovedtelefon var defekt. Alternativt må det jo være fjernsynet, som blev købt ved samme lejlighed.

Trods truslen fra oven kørte jeg videre til fotohandleren for at bestille print af nogle billeder til en ven. På USB-nøglen havde jeg lagt en mappe i roden med de fire fotos. Det eneste andet katalog i roden indeholder 6 GB data – bl.a. en backup af dette websted.

Fotohandlerens special-PC kunne ikke gå ind i roden, men viste samtlige 735 mapper på én gang uden træstruktur. Hvor smart er det lige, når himlen er svanger, og der er mange undermapper kaldet ”Fotos”? Det tog sin tid at finde den rigtige.

Et blik mod den blygrå himmel motiverede stærkt til at køre direkte hjem. Den nordjyske modvind fortjener en artikel i Wikipedia, og en tung dråbe på venstre lår virkede som en spore til at tage sidste etape op ad bakken i højere gear end normalt.

Jeg nåede hjem i tørvejr, varm og med hamrende puls. Det er nu godt to timer siden, og det regner stadig ikke.

 

Jeg må se at blive tør bag ørerne

Jeg så skystriben nærme sig. ’Kraftig regn’ sagde DMI’s farvekode. Jeg vurderede, at hvis jeg tog af sted NU, kunne jeg lige nå det.

Som sagt, så gjort. Jeg pakkede i al hast, skiftede fra firmacykel til Centurion og trådte så det høje gear i cykelstiens overhalingsbane.

Indtil jeg blev stoppet af en mand, der havde parkeret bilen med højre hjulsæt på kantstenen. Det var en tidligere kollega, og der blev givet hånd, og snakket hvordan går det, og jo tak det går fint, og han havde fået nyt arbejde og alle tiders og super.

Jeg glædede mig på hans vegne, mens jeg skelede bekymret mod den blygrå himmelfront, som kom nærmere og nærmere, og efter ca. fem minutter afbrød jeg uhøfligt og sagde, at nu MÅTTE jeg af sted, hvis jeg skulle nå det.

Fem minutter før jeg nåede hjem, begyndte det at regne, og jeg blev våd. Temmelig våd faktisk, for i tillid til min timing havde jeg jo ikke taget regntøjet på.

Det var dumt. Jeg må se at blive tør bag ørerne.