Morgen- og aftentimerne er de skønneste på den græske ø Telendos, for da er der en smule kølighed, og farverne bliver bløde.
Early birds
Det blev koldt i nat, og jeg tog pyjamas på. Knap var jeg slumret ind, før jeg blev vækket af et blåt lys, som tændte over døren. En fjern sirene gik i gang. ”Hvad f…..!” udbrød jeg. ”Det forsvinder om et par sekunder,” sagde Helle, der også var vågnet. Det var sket tidligere, uden jeg havde bemærket det.
Sekunderne blev til minutter, før lyset forsvandt, og så kom det igen, forsvandt, kom igen osv.
Det viste sig at være strømsvigt: Når strømmen svigtede, tændte det blå lys, og når den kom tilbage, slukkede det. Da lysshowet endelig stoppede, begyndte hanerne at gale, og så kunne man jo lige så godt stå op.
Jeg ved godt, at jeg forleden brokkede mig over hanernes morgengalskab, men det var kun på skrømt, for morgenen er pragtfuld her på Telendos. Når jeg står op lidt efter hønsene, gemmer solen sig endnu bag Kalymnos’ vilde bjerge, og strædet ligner koldflydende stål.
Når kaffen er færdig, går det hurtigt. Før solen stiger op over bjergtoppene, sender den spejdende stråler opad, og når den selv runder tinderne, bades Telendos i lys, som får farverne til at blusse og de fleste haner til at holde kæft.
Myrties og Massouri på den anden side må vente endnu nogle timer i gus og skygge; det har sine fordele at bo på solsiden.
Solen er enehersker. Vi søger skyggen, men selv i skyggen kan der være meget varmt fra middagstid og nogle timer frem. Det hjalp lidt i går, hvor der for første gang i flere dage meldte sig en brise over middag.
Varmen bestemmer, hvilke inaktiviteter man kaster sig ud i hvornår, men når jeg har fået min eftermiddagsdukkert, er der skygge på bal-balkonen, og temperaturen er for alvor behagelig.
Mens isterningerne er på skrump, nyder vi udsigten og glæder os til solnedgangen og aftensmaden. Flokke af småfugle samles i trækronerne og snakker i næbbet på hinanden.
