Politikerne skærer i velfærden for at få råd til velfærd og spilder samtidig milliarder på udsigtsløse krige i Langtbortistan.
De kalder konsekvent forringelser for ”reformer,” selvom reform er synonymt med forbedring.
Enten mener de, at forringelser er af det gode, eller også kalder de bevidst en skovl for en spade. Man kan slutte, hvad man vil.
Efterlønsreform, dagpengereform, SU-reform osv. ”Reformerne er nødvendige for at bevare velfærden,” siger politikerne. Dagpenge m.v. er altså ikke velfærd.
Samtidig fører politikerne krige i Langtbortistan.
Danmark havde ikke været i krig siden 1864, men så invaderede vi Irak, hvilket var sammenligneligt med og omtrent så intelligent som at tage bukserne af og sætte sig i en myretue.