Tag-arkiv: Venstre

Venstres vision om lavere lønniveau

Venstre vil sænke vores løn med 15 % for at øge konkurrenceevnen, men hvorfor så beskeden når der er foregangslande som fx Portugal og Spanien?

Venstre vil styrke Danmarks konkurrenceevne ved at barbere mindstelønnen og det generelle lønniveau, så det kommer på niveau med Tysklands. Det kan man læse i dagens udgave af Berlingske.

Men er det ikke lidt uambitiøst? Hvorfor ikke ned på niveau med fx Portugal, Spanien og Grækenland? Her er lønnen så lav, at det kun kan være et spørgsmål om tid, før eksporten buldrer derudad.

Når tyskerne så omringes af lavere løn, vil også de være nødt til at sænke lønniveauet, og så kan lønnen komme i en gunstig, nedadgående spiral, hvor vi alle bliver bedre til at konkurrere med hinanden.

Læs resten

Kontanthjælpsmodtagere får gulerod af Venstre

Gulerod

Omsider en politiker med mod til nytænkning: Kontanthjælpsmodtagere skal modtage offentlig forsørgelse, hvis de flytter efter job.

Forslaget kommer fra Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen. Han siger fra partiets sommergruppemøde:

”Hvis man skal på offentlig forsørgelse, så må man også være parat til at tage et job, selvom det ikke ligger rundt om hjørnet.”

Løn og kontanthjælp på en og samme tid er sikkert den gulerod, der skal til for at besætte de ledige stillinger i provinsen, hvor der ikke findes kontanthjælpsmodtagere lige rundt om hjørnet. Løkke pointerer:

”Det er ikke rart at se, at der er arbejdsgivere i provinsen, der ikke kan finde arbejdskraft.”

Løn suppleret med kontanthjælp skal nok få folk ud af hængekøjen. Det er forfriskende med visioner og mod til nytænkning i dansk politik.

Endnu har vi ikke hørt, hvordan forslaget skal finansieres, men skatteindtægterne vil selvfølgelig stige, når de ledige stillinger i provinsen bliver besat, og man skal heller ikke undervurdere de dynamiske effekter.