Forfatterarkiv: Eric

Karneval og tyske vine

Fredag var vi i Sæby til tysk vinaften på Frøken Madsens Spisehus, og i dag vendte vi hjem til karnevalskaos i Aalborg.

Hvide-asparges

Mellemret: Hvide asparges med rejer, citronconfit og dilscreme

Tysk vinaften

Vi har før deltaget i vinaftner på Frøken Madsens Spisehus i Sæby, hvor enten maden eller vinene afgør temaet. Det kan fx være boblevine med passende mad, eller vildt med passende vine.

Det har altid været godt, men vi havde egentlig afskrevet denne aften, fordi der var så meget andet på programmet – først ferien på Amalfikysten og dernæst en konfirmation.

Men energien var større end forventet, så vi tilmeldte os og fik booket et værelse på Hotelpension Aahøj i passende gåafstand fra restauranten.

Læs resten →

Overraskende levering af nye vinduer

I marts indhentede vi tilbud på ny yderdør og vinduer (5 stk.) til kælderen. En udskiftning var særdeles tiltrængt.

Bi og blomst

Æbletræet blomstrer, og sommeren banker på

Fire af vinduerne var termoruder i dårlig 70’er-kvalitet og gennemlevede sidste stadium, før de kunne kaldes pilrådne. Døren og et mindre vindue var ikke rådne, men formentlig fra 1947, hvor huset blev bygget.

Tømreren mente, at fabrikken (KPK) ville kunne levere i april, og det passede os fint, men april blev til maj, og vi hørte ingenting.

Levering

Tirsdag blev jeg ramt af en stormende forkølelse, og onsdag formiddag sad jeg i nattøj og puttede mig under dynen. Helle var ude, så jeg kunne uforstyrret have ondt af mig selv. Indtil …

Læs resten →

Pakkerejse til Amalfikysten #3

Mandagens udflugt går til bjergbyerne Ravello og Scala. Vejudsigten siger regn, men mon det bliver så slemt?

Helle siger fra, hun vil hellere blive hjemme. Jeg vakler, men beslutter mig så for at tage med og bevæbner mig med paraply og en plasticpose til kameraet.

Det regner, da bussen forlader hotellet 08:30 og kører op ad bjerget til Ravello. Her sættes vi af ca. 300 meter fra byens torv. Jeg lader kameraet blive i bussen, det er ikke designet til undervandsoptagelser.

Regnen tager til, og jeg søger i første omgang tilflugt i domkirken, der ligger på byens torv.

De solide bronzedøre er sluppet for omsmeltning, og prædikestolen med marmorløver er imposant; men kirker interesserer mig ikke synderligt, så jeg går i stedet til Villa Rufolo.

Villa Rufolo

Hvis man er fyldt 65, kan man spare to euro i entré, så på vejen til billetsalget øver jeg mig på at sige, at jeg er “sessantasette” (67). Jeg kunne have sparet mig, for damen taler udmærket engelsk.

Først senere slår det mig, at det havde været en kompliment, hvis hun havde bedt mig dokumentere påstanden, men det gjorde hun ikke.

Fra Villa Rufolo

Fra Villa Rufolo

Læs resten →