Forfatterarkiv: Eric

Malta med mere

Som pensionist rejser man bare, når man har lyst. Man skal ikke tælle på ferieknapper, spørge chefen om lov eller arrangere ferieafløsning.

Pandemiens rejserestriktioner er (næsten) en saga blot, i hvert fald i Europa, og mange tak for det!

Vi havde talt om vinterferie på Malta som en mulighed og denne gang i en af Dansk Folkeferies bungalows i Mellieha Holiday Centre – kendt på Malta som ”The Danish Village”.

Vetaranbus på Malta

En af Maltas veteranbusser. I dag er de vist alle udskiftet med moderne busser.

Ideen blev bestyrket, da en ven kom hjem for nylig og roste stedet. Jeg gik ind på Folkeferies hjemmeside et par gange for at rekognoscere, og pludselig var der en afbudsrejse – to uger for to personer: spar 4000 kroner.

Ja tak, haps!

Læs resten →

Spadseretanker

Jeg spadserer gerne en formiddagstur, hvis vejret er til det. Med benene på automatpilot kan tankerne gå deres egne veje.

Vandgraner

Vandgraner i Østre Anlæg, november 2021

Øjnene scanner i forbifarten, men jeg hæfter mig normalt kun ved ændringer. Fx blev et hus på Langgade revet ned i fjor, og ukrudt forvandlede grunden til et vildnis.

Nu er der støbt fundament til et nyt hus, som fylder næsten hele grunden. Der bliver knap plads til en række radiser, hvis de også skal have kuglegrill.

Læs resten →

Hjemmesidens bagside

For mig er det sjovt og givende at have en hjemmeside, men hjemmesiden kan have en bagside, når noget skal ændres i stor stil.

Jeg har fx brugt nogle dage på at ændre en lille stump javascript på ca. 6.000 websider. Pyh!

Javascript

Uanset hvorfor man har en hjemmeside, er det sjovt at følge med i, hvor mange læsere man har, hvor de kommer fra osv. Det kan også lede til dialog og forbedringer.

Et af de bedre programmer til besøgsstatistik er Google Analytics, som tilmed er gratis. Man skal blot få sig en konto og så indsætte en stump javascript på hver webside. Jeg har brugt det i årevis.

Google annoncerede så for et stykke tid siden, at Analytics skifter til en ny version i 2023, og det indebærer bl.a., at javascriptet skal ændres på hver eneste side.

Læs resten →