Forfatterarkiv: Eric

Fejlaflevering

Jeg hørte lastbilsmotoren, men rejste mig ikke fra lænestolen for at kigge.

Aflevering

Indlægget handler om fejlaflevering, men har intet med fodbold at gøre.

Selvom det er et fredeligt villakvarter, sker det jævnt tit, at naboer modtager pakker, har besøg af en slamsuger, eller hvad ved jeg.

Det går jeg ikke op i. Hvis jeg var nysgerrig på den måde, kunne jeg købe et gadespejl og flytte gyngestolen hen til vinduet, men det er jeg ikke. Nysgerrig på den måde, altså.

Men så fornemmede jeg en ændring i lyset, jeg drejede hovedet, og lige ud for vinduet var en sort kranarm i bevægelse.

Læs resten →

Opsamlingsheat

Bloggen har været tørkeramt, og jeg må hellere skrive noget, før den sander helt til. Så kan jeg i fremtiden også se, hvornår vi installerede kattelem.

Bloggen er ikke kun sat i verden for at underholde nogle få læsere, den er også en dagbogsventil, og når jeg har skrevet nogenlunde regelmæssigt, kan jeg ofte søge og finde ud af, hvornår det nu var, at det og det skete.

Kattelem

Når jeg har skrevet dette indlæg, vil jeg fx kunne skrive ”kattelem” i bloggens søgefelt og se, hvornår vi fik installeret kattelem.

Kattelem

Tot foran kattelemmen

Det gjorde vi i oktober. Vi kunne have gjort det for 11 år siden, da katten besluttede sig for at flytte ind, men vi undlod af flere grunde, bl.a. for ikke at have andre katte rendende.

Jeg ved godt, at man kan få kattelem med chiplæser, men så skal katten chippes, og bare det at få ham i en transportkasse er som at kramme en tjørnehæk.

Læs resten →

Fravalg af valgkamp

Jeg havde ikke set fjernsyn i en måned, da jeg tændte onsdag for at høre statsministeren bekræfte, at hun ville udskrive valg.

Nu er valgkampen så i gang, og det er en glimrende grund til at holde fjernsynet slukket en måned mere.

Jeg kan nemlig ikke udstå valgkampe med deres personfnidder, løsagtige påstande og kvalmende floskler. Og jeg gider heller ikke høre et ord mere om mink.

Desværre kan man ikke undgå valgkampen helt, for den gennemsyrer de danske medier i en grad, så man konstant skal frasortere, når man søger nyheder med substans.

Dæmonisering

Manipuleret Mette

Viralt billede, ophavsret ukendt – kopieret fra pov.international

Én ting, jeg ikke fik frasorteret, var dog Kristian Pihl Lorentzens brug af et manipuleret billede, hvor Mette Frederiksen ligner Nordkoreas diktator, Kim Jong-un (omtale et stykke nede på denne side).

Læs resten →