Kategoriarkiv: Erindringer og minder

Svindlere og platuglen Frank

Temalørdag i DR2 i går handlede om svindlere. Mange af dem har nogle fællestræk, som jeg genkendte, fordi jeg selv har kendt en platugle.

Lad os kalde ham Frank. Vi gik i parallelklasse. Vi var ikke nære kammerater, men det var Frank, der tændte min interesse for skak, så jeg meldte mig i skakklub som 14-årig.

Frank havde flair for spillet og var en snedig taktiker. Moderen var død, og faderen drev et lille værksted i en kælderbutik. Barndomshjemmet var meget lidt velstående.

Vi drev fra hinanden, da jeg kom på gymnasiet, men mødtes stadig i skakkredse. Frank fik vist aldrig en uddannelse, men fra et givet tidspunkt var han indblandet, når der blev arrangeret koncerter. Han blev et navn i musikkredse.

Han var velbeslået og førte sig frem som levemand på de bedre restauranter. Rundhåndet var han også. Frank var altid underholdende selskab, og han kunne fortælle historier, så lattertårerne trillede.

Læs resten →

Minderne i skuffen

Det er sjovt, som ting og papirer kan vække minder til live. Man sorterer og smider noget væk, mens andet gemmes en tid endnu.

Jeg ryddede op i rodeskufferne i går. Det tog sin tid, for de var en mindernes kramkiste med genstande og gamle papirer, som er røget i skuffen for at komme af vejen.

En side fra et husholdningsregnskab viser, at en pakke tobak engang har kostet under 10 kr., og der er ubrugte frimærker i en glemt kuvert, fra dengang brevportoen var 3,75 kr.

Videobåndoptageren købte vi i 1996. Den er for længst holdt op med at virke, så der er ingen grund til at gemme manualen. Varmeregnskaber fra 1980’erne kan også ryge ud sammen med gamle huslejekvitteringer og et dagpengekort. Huslejen var på 1258 kr., og dagpengene var også små.

Læs resten →

25 års jubilæum på cementfabrikken

Få dage efter jeg begyndte, gik man i strejke. Jeg vidste knap hvorfor, og da jeg fik min første løn, skyldte jeg fabrikken 600 kr. i bod.

I dag er det 25 år siden, jeg begyndte på cementfabrikken Aalborg Portland. Jeg startede på ”Pladsen”. Hvorfor det hed Pladsen, er der nok ingen, der ved i dag, men vi tog os af alt forefaldende arbejde, som kunne klares med lufthammer og lignende præcisionsværktøj.

I alt var der vel omkring 1500 ansatte den gang – jeg husker ikke det præcise tal, og i dag er det skrumpet til en fjerdel. Timelønnen var 52,65 kr., og det blev man ikke fed af. Senere kom jeg på månedsløn, men jeg er stadig ret tynd.

Læs resten →