Kategoriarkiv: Forbruger

Forsikringsselskaber er tunge at danse med

Man skal gennem en labyrint af bureaukratisk forhalingstaktik, før man kan få erstatning for noget så simpelt som en trafikskadet cykel.

Labyrint

Vejen til erstatning

Som før beskrevet tog cyklen skade, da den og jeg blev angrebet af en uagtsom varebil forleden. Hovsabilisten kontaktede leasingselskabet, som fortalte, at jeg skulle kontakte mit eget forsikringsselskab, som så ville tage sig af sagen.

Efter et par dage lykkes det at komme igennem til mit forsikringsselskab. En dame fortæller mig venligt, at de ikke vil røre sagen med en ildtang. Jeg skal selv kontakte skadevolders forsikringsselskab.

Videre til leasingselskabet, som dirigerer mig videre til Chartis, der har forsikret bilen. På hovsabilistens foranledning har leasingselskabet skrevet til Chartis den 2. februar kl. 15:46, får jeg at vide.

Efter laaang tids dåsemusik får jeg en Chartis-mand i røret. Jeg fortæller ham faktuelt og præcist, at jeg tirsdag morgen blev kørt ned af en bil, som er forsikret hos dem, og at min cykel tog skade ved uheldet.

Han beder om og får bilens registreringsnummer. Bilen er ganske rigtigt forsikret hos dem, men de kender intet til sagen. Og så spør’ han:

”Hvilken skade er der sket på bilen?”

Jeg skal skåne jer for resten. Jeg fornemmer, at dette bliver tungt. Jeg er trådt ind i en labyrint af bureaukratisk forhalingstaktik.

En forretning skal løbe rundt

Historien begyndte, da vaskemaskinen slog HFI-relæet forrige weekend, og nu slår regningen mig med vantro.

Vaskemaskinen

Jeg fandt en reparatør, og på deres hjemmeside kunne jeg vælge fabrikat, mærke, fejlårsag og en masse andet. Jeg skrev, at det nok var varmelegemet, der var gået koldt.

Man kunne booke en halv TDC, dvs. mellem kl. 12 og 16, men jeg skrev under ”Bemærkninger”, at jeg først kunne være hjemme kl. 13.

Reparatøren kom og var kun et kvarter om at konstatere, at varmelegemet ganske rigtigt var kaput, og at hans nye ikke passede. Det var noget med, at en model kan have flere årgange. De ville ringe, når de havde det rigtige legeme.

De ringede nogle dage senere, og vi aftalte en tid. Varmelegemet blev sat i, og vaskemaskinen virker igen.

Varmelegemet var egentlig billigt – kun 261 kr. før moms – og den flinke mand skrev kun en kvart arbejdstime på (145 kr.), hvilket jeg synes er meget fair.

I alt at betale: 1046 kr. før moms. Grundgebyret for at ringe på døren er nemlig 640 kr. før moms. Så jeg har betalt 785 kr. eller 981,25 inkl. moms for sammenlagt ca. 30 minutters arbejde og lidt kørsel.

En forretning skal løbe rundt, men denne må da centrifugere.

 

Minimumsforbrug ikke opnået

Det siger en del om mine telefonvaner, at jeg betaler for at snakke for lidt. Gebyret for ikke at sige noget er 7,50 kr. i kvartalet.

Hvert kvartal sender Telmore en mail, hvor der står, at jeg snakker for lidt og ikke har opnået minimumsforbruget på 50 kr. på min mobiltelefon.

Jeg fornemmer klart på tonen, at det er for ringe. Det er i hvert fald ikke noget at være stolt af. Kun tabertyper kan ikke opnå et minimumsforbrug, oser det af.

Jeg skal snakke for mindst 50 kroner, står der spidst, men selvom jeg snakker for lidt, lukker de ikke mit nummer. Jeg slipper nådigt med 7,50 kr. i ikkeopnåetminimumsforbrugsadministrationsgebyr.

Det synes jeg er billigt sluppet, og uden at sige for meget skammer jeg mig ikke spor. Før vi opsagde fastgebyrtelefonen hos TDC, snakkede vi for mindre end 20 kr. og betalte op mod 600 kr. i gebyrer. Hvert kvartal.

Så det er blevet væsentligt billigere ikke at sige noget, og det er ikke så ringe endda.