Kategoriarkiv: Naturkræfter

Sommeren normaliseret

Nå, det blæste da lidt mere end lidt i går. Da jeg cyklede på arbejde, var det kun en komfortabel medvind, men ved halv nitiden begyndte stormen at ruske.

Æbler

Da jeg skulle hjem, var det stilnet noget af, men skyerne skyndte sig stadig. Jeg nåede et par hundrede meter, før det begyndte at styrtregne. Jeg spurtede små 100 meter og sprang i læ ved et busstoppested.

Da jeg havde fået regnbukserne på, var bløderen blæst væk, og solen tittede frem. På cykelstien lå grene og kviste. Cykelslalom.

På hjørnet af Birkevej og Langgade står et prægtigt kastanjetræ. Det står der stadig, men er ikke så prægtigt mere, for en mandstyk sidestamme er knækket af, og kronen ligger i forhaven.

Det er utroligt, som et træ fylder, når det ligger ned. Det var da godt, at det ikke væltede ud over vejen. Jeg burde gå ned og tage et billede, men ejeren er tømrer, så det er sikkert allerede savet til pejsebrænde.

I forgårs bugnede vores æbletræ, og mange grene var tynget ned. Det lignede rekordhøst.

Nu ligger mange af æblerne på jorden, og grenene har rettet sig. I de 27 år, vi har boet her, har træet aldrig smidt så mange æbler på én dag.

Vores tre affaldscontainere (til haveaffald, papir/plast/metal og restaffald) var væltet som dominobrikker og spærrede passagen til fordøren.

Ellers er der ikke sket skade her på matriklen. Der var kun 15 grader på terrassen i morges, men nu er vi da oppe på 21, når det ikke regner. Fuglebadet vil heller ikke trænge til efterfyldning de kommende dage.

Den danske sommer er normaliseret, og snart skal jeg sikkert slå græs igen. Først skal stormæblerne dog rives sammen.

Vi får vist en sval sommerpause, og så bliver det ekstra godt at komme til Leros, hvor det gode vejr ikke er sådan at puste ud.

/Eric

Gorm og Helga – et stormende møde

Med få dages mellemrum har to storme passeret, nemlig Gorm og Helga. Mens jeg skriver dette, rusker Helgas slipstrøm stadig.

Med Helga i ryggen skulle der ikke trædes meget i pedalerne for at komme på arbejde i morges, selvom hendes vrede ikke var på sit højeste.

Det udstyr, som måler cementovnenes emissioner af NOx m.m., måler også barometerstanden, og den logges af styresystemet.

Jeg kan derfor lave kurver, hvor man kan se, hvornår Gorm og Helga ramte Aalborg. Herunder ser du barometerstanden i millibar (sort og Y-aksen) samt vindhastigheden i sekundmeter, da Gorm ramte forleden.

Gorm

Normal barometerstand er 1013 mbar, og da trykket var på sit laveste, målte vi 966,3. Vores måling kan være påvirket af processen, det ved jeg faktisk ikke, så den reelle barometerstand “udenfor” kan altså være en anden, men det ændrer ikke ved de relative ændringer.

Man ser også, hvor hurtigt lavtrykket passerede, og det er også tydeligt, at de høje vindhastigheder ligger på lavtrykkets bagside.

Jeg tror, at målingen af vindhastigheden er for lav (skalaen er 0-40 m/sek), men skidt med det – forskellen er tydelig.

Helga var ikke helt så nedtrykt syd for Limfjorden – hendes vrede gik mest ud over vendelboerne.

Helga

Jeg cyklede på arbejde omkring 06:50 og syntes, at der var god rygvind, men det er tydeligt, at jeg måske havde kunnet køre frihjul det meste af vejen, hvis jeg havde ventet til ved 9-tiden.

Selvom vinden var i aftagende, da jeg cyklede hjem, var Batavus’ motorhjælp særdeles velkommen.

Skal du til julefrokost i det nordjyske i aften, kan du helt uden alkohol få en ordentlig sidevind på.

/Eric

Mens vi venter på stormen

Aviserne siger, at stormen kommer, og det er ikke en stormand.  Det er heller ikke løgn, at katten ville med ud at spise i går.

Storm

Vinden er allerede frisk, men det bliver meget værre, når Gorm går i land i aften. Så efter en brainstorm har jeg sikret, hvad sikres kan med små midler.

Jeg har beskåret en gren, der kunne piske et stuevindue. Containeren til genbrugspapir har jeg lagt kontrolleret ned, da den ellers vælter uhensigtsmæssigt.

Nogle udendørs potter med krydderurter er bragt i læ, og jeg har renset kælderhalsens afløb for vissent løv, som kunne give oversvømmelse, hvis Gorm stortuder.

Den kinesiske vandgran og de sidste lærketræer, som stod alt for tæt på huset, blev heldigvis fældet sidste år. De kunne gøre skade, hvis de faldt, og i øvrigt smed de millioner af nåle, som villigt blokerede tagrender og nedløb.

Nu er der ikke mere, jeg kan gøre. Min stormagt er nu at vente som stormasket.

Katten ville med ud at spise

Læs resten