Vi besøgte Svendborg i fire af påskedagene. Vi så på byen, fulgte med i skak-DM og spiste godt.
Fra torvet i Svendborg
Der er mange gamle huse i Svendborgs centrum, og de ser velholdte ud. De fleste nyere huse er bygget i en stil, som nænsomt matcher det gamle. Det er stort set kun bankerne, der ikke har råd til at falde ind i bybilledet.
Vi nød de sidste dage på Malta, men vi nød ikke hjemturen med meget lang ventetid.
Vejret artede sig nogenlunde de sidste dage på Malta, og torsdag spiste vi igen på restaurant Tosca i Mellieha.
Blomkålssuppen, vi fik til forret, var noget tam, til gengæld var hovedretten god: Tagliatelle (båndspaghetti) med kaninlever og pancetta, og så var der langt mere, end vi kunne spise. Én portion til deling havde været nok.
Tagliatelle med kaninlever og pancetta
Tjeneren tilbød, at vi kunne få resterne med hjem, men vi takkede nej, for fredag lød menuen på hjemmelavet ”ryd køleskabet”, hvilket blev til omelet med miks af røget pancetta, løg, hvidløg, friske tomater, porre, basilikum og reduceret hvidvin.
Mandag den 30. januar kom solen til Malta, og den var hjerteligt velkommen efter en uge med regn.
Det var ikke et dansk vintergespenst, som klæber til horisonten, nej det var en højdestærk sol og øjenknibende skarp.
Det hjalp gevaldigt på humøret. Vi sad flere timer i gårdhaven og nød det, og vi var ikke de eneste, der værdsatte vejrskiftet – områdets katte tog solbad, og fuglene pippede om kap.
En kat tager solbad