Kategoriarkiv: Rejse

Den græske morlil og en uventet gave

3 svar

Den græske gæstfrihed er kendt, men det var alligevel en overraskelse, at den skulle komme fra den græske morlil, som gør rent i lejligheden.

Græsk morlil

(En anden) Græsk morlil på Telendos’ mole.

Søndag formiddag stod den græske morlil på lur, da vi kom ned ad trappen fra lejligheden. ”Keys? Clean?” spurgte hun og rakte hånden frem.

Lørdag låste jeg, da vi gik. Dels er man jo storbymenneske, dels er det er den eneste måde at lukke døren ude fra. Kun indvendig er der et håndtag, som kan dreje palen.

Jeg havde ikke forestillet mig, at rengøringen ikke havde nøgle, og i øvrigt stod den anden dør på fløjen pivåben for at få gennemtræk, så hun kunne bare gå ind den vej.

Men hun fik selvfølgelig nøglerne, og de sad i døren, da vi kom hjem. Siden har vi ikke låst. Her er der ingen, der løber med min pyjamas.

Læs resten →

Sol og strømsvigt på Telendos

4 svar

Morgen- og aftentimerne er de skønneste på den græske ø Telendos, for da er der en smule kølighed, og farverne bliver bløde.

Early birds

Early birds

Det blev koldt i nat, og jeg tog pyjamas på. Knap var jeg slumret ind, før jeg blev vækket af et blåt lys, som tændte over døren. En fjern sirene gik i gang. ”Hvad f…..!” udbrød jeg. ”Det forsvinder om et par sekunder,” sagde Helle, der også var vågnet. Det var sket tidligere, uden jeg havde bemærket det.

Sekunderne blev til minutter, før lyset forsvandt, og så kom det igen, forsvandt, kom igen osv.

Det viste sig at være strømsvigt: Når strømmen svigtede, tændte det blå lys, og når den kom tilbage, slukkede det. Da lysshowet endelig stoppede, begyndte hanerne at gale, og så kunne man jo lige så godt stå op.

Jeg ved godt, at jeg forleden brokkede mig over hanernes morgengalskab, men det var kun på skrømt, for morgenen er pragtfuld her på Telendos. Når jeg står op lidt efter hønsene, gemmer solen sig endnu bag Kalymnos’ vilde bjerge, og strædet ligner koldflydende stål.

Når kaffen er færdig, går det hurtigt. Før solen stiger op over bjergtoppene, sender den spejdende stråler opad, og når den selv runder tinderne, bades Telendos i lys, som får farverne til at blusse og de fleste haner til at holde kæft.

Myrties og Massouri på den anden side må vente endnu nogle timer i gus og skygge; det har sine fordele at bo på solsiden.

Solopgang over Kalymnos

Solen er enehersker. Vi søger skyggen, men selv i skyggen kan der være meget varmt fra middagstid og nogle timer frem. Det hjalp lidt i går, hvor der for første gang i flere dage meldte sig en brise over middag.

Varmen bestemmer, hvilke inaktiviteter man kaster sig ud i hvornår, men når jeg har fået min eftermiddagsdukkert, er der skygge på bal-balkonen, og temperaturen er for alvor behagelig.

Mens isterningerne er på skrump, nyder vi udsigten og glæder os til solnedgangen og aftensmaden. Flokke af småfugle samles i trækronerne og snakker i næbbet på hinanden.

Læs resten →

Blandet nyt fra det græske øhav

6 svar

Dagene begynder allerede at gå i ét her på Telendos. Der sker jo ikke det store, og meget af det, der sker, skete også i går.

LighterMen en god nyhed er da, at den græske tændstikkrise er slut. Engangslighteren fra Kos er som forudsagt upålidelig selv i milde vinde, men lørdag blev tændstikkrisen løst, da vi besøgte minimarkedet i Myrties på Kalymnos.

Derudover ser den græske krise stadig sort ud, og fjernsynet nede på Ritas viser lydløse billeder af bedemænd på parlamentets talerstol. Yannis lader armen illustrere en faldende kurve og siger: ”Not good”.

Helle fik lighteren forærende i en butik på Kos, som solgte vaskeægte cashmere-tørklæder for en slik. Tørklæderne var er pæne og bløde, og selvom de måske ikke er præcis 100 % cashmere, er 6,90 da billigt.

Nogle af EU’s og IMF’s krav til Grækenland er vanvittige og strangulerer landet. Det kan vi ikke kompensere for, men hvis vores forbrug kan slække garotten en lille smule for nogle få, er det fint.

Grillet havaborre

Lørdag spiste vi på den ene af de to familierestauranter, som ligger lige til højre, når man stiger af færgen. Det meste af dagen sidder flere generationer af familien på det overdækkede fortovsafsnit, som samtidig er tavernens serveringsområde.

Matriarken smiler altid bredt og siger ”kali mera,” når vi går forbi, og da vi ankom fredag, genkendte hun os og bød os hjerteligt velkommen til Telendos, selvom vi aldrig har nydt så meget som et glas vand hos dem.

Så lørdag aften stod vi i tavernens køkken sammen med sønnen, der styrer biksen, og så på fisk i A-, B- og C-kvalitet. A’erne og B’erne var mest flotte doradoer og havaborrer, mens C’erne sikkert var dem, farmand havde fanget: røde muller og småkravl.

Røde muller stiftede jeg bekendtskab med på Cypern i 2002, og det var både første og sidste gang, medmindre jeg skifter branche fra cement til minkfoder.

Læs resten →