Kategoriarkiv: Samfund & økonomi

Om at tage sig sammen, til og ud

9 svar

Jeg har heldigvis noget at tage mig til og behøver ikke tage mig sammen som de ledige, men det er aldrig hovedløst at tage sig til hovedet.

Skeletdynge - placeret i public domain af pdphoto.org

Så tag dig dog sammen mand! (foto fra pdphoto.org)

Hvis man tager et eller andet sammen, tager man det sammen med andre, medmindre det er sig. At tage sig sammen må man klare på egen hånd.

Man kan også tage noget ud – af klædeskabet fx – men at tage sig ud er noget ganske andet, og hvordan man tager sig ud kan afhænge af, hvad man tog ud af klædeskabet, og det kan igen have betydning for, om man bliver udtaget.

Man kan tage til mangt og meget, men hvis man ikke har noget at tage sig til i to år, er det noget skidt, for så mister man retten til dagpenge. Det er et af VKO’s tiltag.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mener, at op mod 18.000 vil miste dagpengeretten i juli 2012. Mange vil heller ikke kunne få kontanthjælp.

Det kan regeringen ikke tage sig af. Venstres Ulla Tørnæs mener nemlig, at tallet bliver lavere, fordi de arbejdsløse vil ”søge job bredere, når deres dagpengeperiode er ved at udløbe.”

Der er altså jobs nok – man skal bare tage sig sammen og søge bredere. Det gælder sikkert også de 1400 arbejdsløse på Bornholm, som sikkert alle skal bredsøge de samme 25 ledige jobs nogle gange om ugen, så kontrollen har noget at tage sig til.

Jeg har heldigvis noget at tage mig til og behøver derfor ikke tage mig sammen på den måde, men det er aldrig hovedløst at tage sig til hovedet, og man kan gøre det sammen.

Hvorfor købte jeg dog aktier i Danske Bank?

10 svar

Danske Bank har valgt at betale 1,42 % af sit overskud i skat. Hvorfor købte jeg dog aktier i den moralske sump?

Danske Bank gennemførte for nylig en aktieemission, og jeg kunne som indehaver af 100 aktier købe 33 nye til en (formentlig) favorabel kurs. Så det gjorde jeg, og nu har jeg fortrudt.

Banken har nemlig offentliggjort sit regnskab for 2010, og af et overskud på 6,5 milliarder kroner betaler den kun 92 millioner i skat. Det svarer til 1,42 %.

Banken har (formentlig fuldt lovligt) kanaliseret en masse penge til datterselskaber i udlandet, så den slipper med at betale håndører i skat til den danske stat.

Danske Bank gennemførte angiveligt aktieemissionen for at kunne betale sin gæld tilbage til staten. Lånet var det sikkerhedsnet, skatteyderne spændte ud under banken, da den pga. finansiel uansvarlighed røg på røven under finanskrisen.

Jeg ved godt, at 75 % af virksomhederne i Danmark slet ikke betaler skat, og at 1,42 % er mere end 0 %. Jeg ved også godt, at Danske Bank ikke producerer klyngebomber eller bruger børnearbejdere ved kassen; men skønt moral og anstændighed har mange facetter, er det ikke så indviklet endda.

Danske Bank vil formentlig sige, at den plejer aktionærernes interesser, men der er i hvert fald én aktionær, som ikke bryder sig om, at banken skider på sit samfundsansvar.

Jeg er flov over at eje aktier i det firma, som tilmed kalder sig ”Danske”. Heldigvis er det længe siden, jeg flyttede min lønkonto til en konkurrent, som tilbød rente.

Hvad er kernevelfærd?

4 svar

Politikernes nye yndlingsord er ’kernevelfærd’. Besparelser skal sikre kernevelfærden, siger de uden at definere, hvad det så er for noget.

KernehusMan kan ikke slå det op i ordbogen. Dertil er ordet for nyt, og statsministeren, der bruger det flittigt, har mig bekendt ikke sagt, hvad det står for.

Men som med kernevælgere menes vel den centrale velfærd – den velfærd, vi ikke kan undvære. Det ligger ligesom i luften.

Når regeringen ikke siger, hvad kernevelfærden omfatter, kan man prøve en negativ afgrænsning: Hvad er ikke kernevelfærd? Det må være den velfærd, de vil spare væk, forringe eller gøre til genstand for brugerbetaling for at sikre kernevelfærden.

Her er der forskellige udmeldinger fra kernevelfærdens vogtere, men det er fx dagpenge i mere end to år, efterløn, gratis lægehjælp, fri hospitalsbehandling for alle og gratis hjemmehjælp for blot at nævne nogle få overflødige velfærdsgoder.

Nedskæringernes logik er, at kernevelfærden ryger, hvis man beholder den overflødige velfærd; men da ingen vil røbe, hvad kernevelfærden egentlig omfatter, er jeg efterhånden mest stemt for at lade den ryge og så beholde den overflødige.

For det, der sidder uden om kernen, beskytter den også, og måske er kernevelfærd i virkeligheden som et kernehus: Man spiser det, der sidder udenom, og smider resten væk.

/Eric