Kategoriarkiv: Samfund & økonomi

Den græske tragedie – statsbankerot

2 svar

Grækenland går snart kontrolleret bankerot. Bankerne jamrer, men de og EU bærer selv en stor del af ansvaret, og folket må betale gildet.

Det græske flagJeg skal ikke forsvare den økonomiske politik, som har ført Grækenland ud i et morads, og da slet ikke de lånefinansierede skattelettelser til de mest velbjergede eller nedsættelsen af selskabsskatten til 15 %. Det var den liberale regerings våde drøm.

Jeg synes blot, det er tragisk, at helt almindelige mennesker nu skal betale for en fest, de ikke var inviteret med til.

Det lyder så ansvarligt, når chefen for den tyske centralbank advarer mod, at forgældede lande får lov at slippe. Staterne har selv skabt problemerne, og statsobligationers troværdighed bygger på, at stater betaler deres gæld, siger han.

Men når Grækenland har kunnet låne så vanvittigt mange penge, skyldes det vel, at bankerne kynisk har forventet, at de andre eurolande og deres skatteydere aldrig ville ”svigte”. Bankerne har selv været ansvarsløse og givet fanden i risiko, ligesom de gjorde med subprime-lånene.

EU bærer også en del af ansvaret. Det var galimatias, at Grækenland kom med i euroen. Var det ikke sket, ville ingen have lånt grækerne så mange penge, og drakmen ville være faldet i kurs til (barsk) gavn for Grækenlands økonomi (dyrere import, større eksport, billigere afdrag på statsobligationer).

Læs resten →

Agurketid, galskab og gældskrise

2 svar

Det er agurketid, men pressen mangler ikke stof: Galskab i Norge, galskab om låneloftet, den galskabte gældskrise og galskab i galmindelighed.

AgurkDet er bevisligt agurketid: EU går agurk og kompenserer agurkeavlere med ca. 126 mio. kr., fordi de måtte destruere agurker, dengang forbrugerne frygtede VTEC-smitten.

EU er EU, og agurkepenge batter ikke på finansunderskuddet, men det er et eksempel på galskaben. Andre virksomheder må selv bære tab eller gå til forsikringsselskabet, men alle rager til sig, hvis de kan.

Et komisk eksempel er tænkebagtanken, CEPOS, der ofte har talt mod statsstøtte. Nu er det kommet frem, at den liberale organisation selv får statsstøtte, fordi den er godkendt som ”almennyttig”. Den betaler derfor ikke skat, og bidragydere kan trække beløbet fra.

Det ser direktøren ikke noget odiøst i, for organisationer som Læger uden Grænser m.fl. udtrykker jo også politiske holdninger. Det var måske en tanke værd at ændre navn til ”Liberale uden Grænser”.

For det er sgu’ mere grænseoverskridende end almennyttigt at tale for lavere selskabsskat, når kun hver 4. virksomhed betaler selskabsskat i Danmark. Til de få betalende hører Danske Bank, som valgte at betale 1,42 % af sit overskud i 2010. Så kom vi tilbage fra komik til galskab.

Samtidig smides milliarder ud på meningsløs aktivering og kontrol af arbejdsløse, og bomber smides efter Gaddafi. Galskabslisten er lang og skrives ikke kun i agurketiden. Det er ikke underligt, at der er underskud og gældskrise.

 

Der bygges mere – er krisen ved at vende?

8 svar

Eksperterne taler om recession lige nu, men de har altid været bedst til at forklare det, de ikke forudså, når det kan ses i bakspejlet.

Cementovn

Cementovn

Selv morgentrafikken kan mærke, at det er ferietid. Der er så stille. På cementfabrikken er der også feriestille, men produktionen kører alligevel derudaf efter nogle magre år. Er krisen mon ved at vende?

Byggeriet er et følsomt konjunkturbarometer, og da finanskrisen ramte i 2008, gik byggeriet i stå som noget af det første. Cementforbruget styrtdykkede, og der blev stille på cementfabrikken.

Det førte til en fyringsrunde i januar 2009. Mere end hver fjerde måtte sige farvel. Mere end 1000 års erfaring gik ud af porten for sidste gang.

Sådan var det mange steder. Maskiner standsede, og fyringsrunder fejede over landet, mens regeringen gav skattelettelser og snakkede om behov for flere hænder.

I årene 2009 og 2010 kørte cementproduktionen på vågeblus, når den da ikke var stoppet; men i år synes det at vende. Siden frosten slap sit greb, har vi produceret næsten normalt. Okay, noget går til eksport, men det har bestemt taget en vending til det bedre.

Ligesom byggeriet var blandt de første til at mærke krisen, kan man håbe, at det stigende cementforbrug signalerer fremgang. Byggeri er tegn på optimisme og aktivitet.

Jeg ved godt, at eksperterne taler om recession lige nu, men de har altid været bedst til at forklare det, de ikke forudså, når det kan ses i bakspejlet.

Bevares, alt er skrøbeligt med gældskriser og bindegale Tea Party tosser, som kan kaste U.S.A. og verden ud i en ny krise i morgen; men måske er der alligevel grund til optimisme.

Man har da lov at håbe.