Kategoriarkiv: Småsnak

Løst og fast om forskellige emner.

Golf, barnedåb og salmesang

Fra toget mod Frederikshavn så jeg en saftiggrøn golfbane og tænkte, at hvis jeg nogensinde skal spille golf, får jeg brug for en sporhund.

”Rolf – kan du finde fars bold? Apport!”

Men det er nok ikke tilladt at have sporhund med – man kan jo ikke have dem til at efterlade natur-tees på banen. Så det bliver nok aldrig til noget.

I kirken

Abildgård Kirke i Frederikshavn har en voldsk god akustik, indtil man får at vide, at præsten bærer mikrofon. Sådan er det at være nærsynet.

Jeg betaler ikke kontingent og kommer derfor kun sjældent i kirke, og når det ikke sker så tit, går der heller ingen skår af mig ved at se from ud, når præsten siger:

”Lad os alle bede”

Det er også rart at strække ben under trosbekendelsen, om end jeg forbliver tavs. Jeg kan ikke huske den.

Dåbsbarnets mormor havde møjsommeligt broderet ”Alexander” på dåbskjolen. ”Ib” havde været noget nemmere, men sådan noget tænker forældre ikke på.

Læs resten

Bloggens fødselsdag

Så er det præcis et år siden, jeg skrev det første blogindlæg. I det skrev jeg bl.a.:

”Nej, jeg skriver simpelthen, fordi jeg kan li’ det. Helt for min egen skyld, som da jeg spillede guitar i enrum. Solonolo. Der er lidt dagbogsventil over det. Det nye er, at jeg gør det i en blog.

Hvorfor? For at prøve selvfølgelig. Der er så mange, der blogger, at der må være et eller andet ved det. Hvad det er, ved jeg endnu ikke, så derfor må det prøves. Jeg må se, hvor det fører hen.”

Endnu ved jeg dårligt nok, hvor det fører hen, men det med dagbogsventilen, og at jeg kan li’ det, holder stadig vand. Der er vel også et ønske om at dele. Det er også sjovt at konstatere, at der faktisk er nogen, der gider læse det. Vi er vel alle lidt forfængelige.

Da jeg selv begyndte at blogge, begyndte jeg også at interessere mig mere for, hvad andre blogger om. Jeg blev overrasket over mangfoldigheden. Der er interessante og vidende blogs, der er brændende engagerede blogs, der er hygge-nygge blogs, navlepillere, pubertetsbasuner og mange andre truthorn og bloggenrer.

Mest overraskede det mig nok, at der er så mange blogs, som lægger indvandrere og især muslimer for had. Nogle af disse blogs drøner selvbekræftende rundt på konspirationsteoriernes overdrev og kolporterer vanvittige løgnehistorier uden jordforbindelse. Man ved knap, om man skal ryste på hovedet af ondskaben eller lade sig skræmme af ekkoet fra tredverne.

Blogosfærens mangfoldighed spejler på sin vis samfundet, og man kan vælge at ignorere det, man ikke bryder sig om. I forhold til samfundet som helhed, er der dog sikkert flere af de skøre, som skriver.

Som f.eks. mig der siger tillykke med Dette og Hint. Nogen skal jo sige det, og om lidt puster jeg lyset ud.

Tak til cykeltyven

Der var storskrald i går. Vi satte Helles gamle cykel ud, men de tog den ikke. Hvad gør man så? Vi lod cyklen stå ulåst på gaden, og her til morgen var den væk!

Vi takker cykeltyven mange gange, men undrer os alligevel over, at nogen gider at stjæle et rustent lig med flade møre dæk, defekt krank, defekt gear og andre dyrt helbredelige skavanker.

Storskrald tager heller ikke elektronikaffald, og jeg har et par gamle udrangerede computere  i kælderen. Måske skulle jeg bare sætte dem ud på fortovet?