Så har jeg sagt op

12 svar

Chefen var måske i knibe og bad pænt, så tirsdag sagde jeg min stilling op med fratrædelse den 31. december 2018.

Skorstene

Snart ser jeg kun skorstenene på afstand. Foto: Aalborg Portlands arkiv

For sparebasunen trutter som så ofte før, det er ikke kun på cementfabrikken, den lyd er velkendt. Faktisk burde alle større virksomheder have et sparebasunbrassband.

At ansætte flere (”øge head count” som det hedder i dag) er derfor et problem, som kunne gøre det vanskeligt at ansætte min efterfølger så betids, at han kan få overleveret opgaverne fornuftigt, selvom det er i alles interesse.

Efterfølgeren er ansat i forvejen, og det er efterfølgerens efterfølger også, men i rekrutteringskædens sidste led skal der ansættes en ny, og det giver HR dårlige nerver.

Ræsonnementet må være noget i denne retning:

”Det passer sikkert, når han siger, at han stopper ved årets udgang, men hvad nu hvis han ikke gør det alligevel? Så står vi med head count-slipset i postkassen!”

Så jeg forbarmede mig og sagde op, selvom jeg synes, det er til grin, men de slipper for grundløse spekulationer, og min efterfølger kan starte betids.

Læs resten →

Lektien om betablokkere

16 svar

Havde jeg læst på lektien, inden jeg stoppede med at tage betablokkeren, havde min elendighed været til at forudse og forstå.

HjerteJeg var opstemt, da jeg den 6. august fik at vide, at vi skulle prøve at nedtrappe min hjertemedicin, og at jeg som det første skulle stoppe med at tage betablokkeren.

Jeg håbede sådan på, at jeg kunne blive medicinfri, for al medicin har bivirkninger af en eller anden art, og er den unødvendig, skal man selvfølgelig ikke have den.

Efter små to uger fik jeg det helt elendigt (se forrige indlæg), og fordi eksperterne på kardiologisk sagde, at betablokkeren var ”overbehandling”, var det ret svært at overtale lægen til at give mig medicinen igen.

Eksperterne har sikkert ret, for der er måske slet ikke noget at behandle – min elendighed skyldtes alene fraværet af betablokkeren og kroppens reaktion herpå.

Lektien: betablokkere skal nedtrappes

Da jeg havde fået betablokkeren og livskvaliteten tilbage, satte jeg mig for at undersøge nøjere, hvad katten de betablokkere er for nogle dimser.

Læs resten →

Fornuftens stemme

18 svar

Medicinnedtrapningen var ingen succes, men der skulle en del til for at overbevise lægen herom.

HjerteNu har jeg ingen intentioner om, at denne blog skal udvikle sig til en sygejournal, men forløbet har fyldt meget i min hverdag siden weekenden.

Som jeg skrev i sidste indlæg, endte stoppet for betablokkere med, at jeg fik hjertebanken og arytmisk puls ved den mindste anstrengelse.

Jeg fik en akuttid mandag formiddag. Først blev der taget hjertekardiogram, og dernæst målte lægen mit blodtryk.

Da målingerne var overstået, tog jeg den sidste betablokker, som jeg havde medbragt.

Lægen kunne ikke tolke kardiogrammet, som hun beskrev som ”kaotisk”. Hendes kollegaer kunne ikke hjælpe, så hun kontaktede eksperterne på kardiologisk og sendte dem billeder over sin mobiltelefon.

Derefter ventede jeg i en times tid, og jeg mærkede klar bedring pga. betablokkeren, inden jeg igen blev kaldt ind til lægen.

Eksperternes mening var, at kardiogrammet var helt normalt, og at betablokkere ville være ”overbehandling”.

Læs resten →