Det er søndag, endnu en uge er gået på Leros. I morges ringede kirkeklokkerne, som var der piratangreb, men nu ringer de kun en gang imellem. Bedeslag, hedder det vist.
Hanerne galer som på hverdage, og en kattekilling i nærheden piber, indtil mormis kommer.
Hele ferien har der været sol og høj himmel. Varmt, men ikke for varmt, medmindre man laver noget strabadserende i middagsstunden, og det bør man ikke gøre.
Ifølge vejrprofeterne er det slut onsdag eller torsdag, hvor der kommer strid blæst og regn. Det tager vi, som det kommer, hvad ellers? Så er vi akklimatiserede, til vi skal hjem.
Dagene går deres stille gang. Vi spadserer formiddagsture i det gamle Platanos, til supermarkedet, torvet eller nabobyen Agia Marina.
Agia Marina
Her ligger et par turbåde og nogle fiskekuttere. Vi skal ikke på tur; træbænkene ser radbrækkende ud, og det er så som så med solsejl.
Nej, så er der mageligere på caféen, hvor vi sætter os og glor. Fiskere bøder garn med tæerne til hjælp, og folk venter på katamaranen, der bebuder sin ankomst ved 11-tiden med et langt trut i hornet.
Den drejer på en tallerken og vender rumpen mod kajen. Passagerer går i land, og nye går ombord, hvorefter færgen sejler videre til den næste ø. Hele operationen tager mindre end 5 minutter. Hurtigt og effektivt.
