Til KAΣTRO – borgen på Leros

10 svar

Det er søndag, og kirkeklokkerne fyrer en salve af kl. 7, igen kl. 07:10, kl. 07:40 og derefter opgiver jeg regnskabet med Dong Energy.

Borgen

Borgen på Leros

Kirkeklokker skulle ikke forbydes, folk har for travlt med at ville forbyde alt muligt, men de kunne godt være lavet af gummi.

Jeg har planlagt en tur op til borgen, som siden hedenold har ligget på en klippeknold højt over Leros. Helle har ikke lyst, hun har fornuften i behold.

Sidste år tog jeg trappen op. Det var ligesom en lakmusprøve på, om hjertet var OK igen; i år vil jeg følge vejen.

Jeg starter 09:10, inden det er for varmt. I starten er det som at gå tur i parken, men stigningen stiger, vejen bliver bare ved og ved, op og op. Solen bevæger sig samme vej.

Vindmøller Leros

Vindmøllerne blev bombet under krigen, men er siden genopført.

Vejen er asfalteret og bred, så to busser kan passere hinanden. Her og der bryder ukrudt gennem asfalten og kræver land tilbage. Med passende udsigts- og pustepauser tager turen mig knap 50 minutter.

Læs resten →

Afslapningens kunst på Leros

9 svar

Energiniveauet er steget dag for dag her på Leros, og det illustrerer vel bare, at batterierne var ret flade, da vi kom.

Vi er uden vanskelighed faldet ind i afslapningens rutine.

Nikis Studios

Her bor vi i lejligheden nederst til højre.

Hanegal vækker os, og vi får morgenmad på terrassen. Morgenmaden kan variere, men snehvid yoghurt med gylden honning er fast ingrediens.

Om formiddagen går vi tur, inden solen bliver for skrap. Måske går den kun til supermarkedet i Platanos eller til bageren på torvet, måske går den til Agia Marina på den anden side af bjerget.

Der er ikke langt til Agia Marina. Først skal man op til Platanos Torv, men så går det stejlt nedad til Agia Marina og havnen ved færgelejet.

Vi får kaffe på en café og glor. Fiskere renser net under skarpt opsyn af velnærede katte, folk siger kali mera, færgerejsende venter eller kommer.

Fiskerbåd i Agia Marina

Lakki

Læs resten →

Hanegal og salt i hanen

8 svar

Hanerne galer flittigt her på Leros, og vandhanevandet er mere salt, end vi før har smagt.

Havsalt på Leros

Havsalt på Leros

Når hanerne vækker mig, er der er så mørkt, at jeg ikke kan se, hvad klokken er, medmindre jeg tænder lys. Nogle gange lykkes det at falde i søvn igen, andre gange ikke.

Det er en bybomisforståelse at tro, at haner kun galer om morgenen. De galer både før og efter og dagen lang, og hanerne her på Leros er rigtig gal-sindede. I 2015 var der en, der var så galegal, at vi døbte ham Galimatias.

Salt i hanen

Der falder ikke megen regn på de græske øer. Havvand er der til gengæld meget af, og mange steder kan det trænge ind og putte sig under grundvandslommerne.

Under, fordi saltvand er tungere end ferskvand. Hvis nedbøren svigter, eller hvis forbruget er for højt, sker det derfor, at vandhanevandet begynder at smage af salt, og vi har aldrig smagt det så salt som i år.

Hvis et glas bare er skyllet af og ikke tørret med viskestykke, kan man smage saltet, når man drikker af det igen. Man kan også smage saltet, når man børster tænder eller er i bad.

Læs resten →