Fra på mandag skulle vi have været 14 dage på den græske ø Leros, have nydt sensommeren, hinanden og maden, men noget flagrende kom i vejen.
Vi har glædet os meget til ferien på Leros. Det var den, der holdt os oppe hele sommeren, hvor vi arbejdede, mens kollegaerne holdt ferie. Den rejse var vores mentale sensommerbolsje.
Men i dag er den aflyst. Jeg ville være idiot, hvis jeg ikke fulgte lægens råd og advarsel, ikke mindst fordi jeg har fået det værre og værre.
For at gøre en lang historie kort har jeg fået forkammerflagren. Det er noget med, at der går kuk i de elektriske impulser, som styrer pumpeværket, og så slår det helt vildt (høj puls), uden at forslå.
Der kommer alt for lidt ilt ud til musklerne, og man bliver meget træt og stakåndet ved selv de mindste fysiske anstrengelser. I løbet af de sidste små 14 dage er det blevet værre og værre, og nu er det helt tosset.
Når jeg vågner om natten, kan jeg kun få luft, hvis jeg står eller sidder, og så bliver man udmattet af mangel på søvn. Det er et helvede.
Så det er godt, at lægen, allerede før jeg kom i dag, havde bestilt tid på kardiologisk. Der skal jeg op på tirsdag, og så må vi se.
Nogen sommerfornøjelse er det ikke at sidde på terrassen med overtræksbukser, to fleecetrøjer og et tæppe som kokon, men jeg træner til Grækenlandsferien, hvor terrasseafslapning er en hoveddisciplin. I bedre vejr, forstås.