I disse dage er vi glade for vores snemand, altså ham der rydder og salter vores 60-70 meter lange fortov.
Det giver vi 1200 for, og han rydder to gange i døgnet (efter behov) fra 1. november til 31. marts. De penge er givet rigtig godt ud og kan tilmed trækkes fra i skat.
Der er selvfølgelig milde vintre, hvor snemanden kommer nemt om ved det, men vi betragter det som en slags forsikring, og i år har vi allerede fået fuld valuta, for snemanden har været her en del gange.
I Aalborg stoppede det med at sne en gang i nat/tidlig morgen, og man kan se, at vinden har været i øst – normalt kan man læse, at der står ”Morelvej” på skiltet.
De større veje ryddes og saltes fint, men på de mindre villaveje er det livsfarligt at cykle uden pigdæk, så vi spadserer – evt. til og fra busstoppestedet.
I morges spadserede jeg til Brugsen for at købe ind. Det er ca. 1 kilometer hver vej, og da mange husejere har en afslappet holdning til rydningspligten, skulle jeg sætte fødderne meget forsigtigt.
For min skyld må tøvejret gerne rubbe sig, for jeg er træt af sne. Den er køn at se på, men pokkers besværlig når man hverken har bil eller bæltekøretøj.
