I dag er det præcis et år siden, jeg blev folkepensionist. Det er ikke så tosset endda, og her følger lidt fra min positivliste.
Verden er konstant af lave, og så er det godt for mentalhygiejnen med noget positivt. Det kan selvfølgelig ikke opveje krig, klimakuk, inflation og truslen mod Store Bededag, men jeg glæder mig fx over rejsekortets pensionistrabat. Lidt har også ret.
Som pensionist kan man med god samvittighed gå ud og spise frokost i den bedste arbejdstid. Det gjorde vi så i går på Café Vi2.
Vi har aftalt at forkæle os selv ved at spise ude noget oftere, og aftaler skal man holde.
Pandekage med kyllingefyld
Som arbejdsfri er man (eller kan være) veludhvilet på hverdagsaftener, og til hverdagsfrokost må der være god plads på caféerne. Dels fordi inflationen spiser købekraft, dels fordi de fleste vel skal passe et arbejde eller en uddannelse.
Men sådan er det bare ikke! Tirsdag aften i sidste uge spiste vi på Ristorante Fellini, og der var næsten fuldt hus – mestendels unge pizzagæster. I går tog vi til centrum for at spise frokost og var nærmest heldige med at få plads på Café Vi2 på C.W. Obels Plads.
Som pensionist rejser man bare, når man har lyst. Man skal ikke tælle på ferieknapper, spørge chefen om lov eller arrangere ferieafløsning.
Pandemiens rejserestriktioner er (næsten) en saga blot, i hvert fald i Europa, og mange tak for det!
Vi havde talt om vinterferie på Malta som en mulighed og denne gang i en af Dansk Folkeferies bungalows i Mellieha Holiday Centre – kendt på Malta som ”The Danish Village”.
En af Maltas veteranbusser. I dag er de vist alle udskiftet med moderne busser.
Ideen blev bestyrket, da en ven kom hjem for nylig og roste stedet. Jeg gik ind på Folkeferies hjemmeside et par gange for at rekognoscere, og pludselig var der en afbudsrejse – to uger for to personer: spar 4000 kroner.
Ja tak, haps!