Første stik – to gange!

Så fik jeg det første stik mod Covid og det endda to gange, fordi det første første ramte en blodbane.

Vaccination

Jeg tror ikke, det er særlig interessant, at jeg er blevet vaccineret, men der er lidt dagbog over bloggen, og nu kan jeg gå tilbage og læse, hvordan det var.

Man skal passere en del trafiklys for at komme fra mit hjem til vaccinationscentret i Aalborg, og da den grønne bølge ikke er for cyklister, kan transporttiden nemt variere en del.

I dag var lysene dog med mig, så jeg var ved centret 10 minutter før tid. Det gav mulighed for en pibe tobak, mens bilisterne stod for underholdningen med deres kamp om parkeringspladser. Cyklen har afgjort sine fordele.

Læs resten →

Stik og pas

SMS’en om vaccination kom 08:29, og kort efter var jeg nr. 52 i køen på vacciner.dk. Der gik mindre end et minut, før jeg kunne booke tid.

Vaccine

NemSMS er en god ting – det tager længere tid at få besked fra e-boks.

Den først valgte prikketid var optaget, men i andet forsøg gik det: Den 6. maj og 14. juni.

Det har jeg dæleme ventet på længe! Men som en af de yngste i klassen kom jeg selvfølgelig sidst i køen, fair nok.

Der går nok 1-3 uger, inden det bliver fruens tur, så vi skal ikke snuble i opløbssvinget. Det føles overraskende forløsende, at prikket nu er på plads; min bekymring må have været større end som så.

Nye pas

Læs resten →

Nordens kridtgrav og tunnelen

Cementfabrikken Nordens gamle kridtgrav er i dag et rekreativt område i Aalborgs velhaverkvarter, men gemmer også landets længste minegang.

Nordens kridtgrav

Nordens kridtgrav

Med forårets komme spirer min lyst til at cykle. Målet var endnu en gang barndomslandet i Aalborgs vestby, men så kom jeg til at tænke på den gamle kridtgrav i velhaverkvarteret Hasseris.

Ikke at vi boede i Hasseris, da jeg var knægt, men kridtgraven var inden for drengecyklens aktionsradius, når jeg kørte på opdagelse.

Kridtgraven var dengang lukket område, men har nu i adskillige år været et yndet bade- og feststed for unge – i sommermånederne naturligvis.

Cementfabrikken Norden lukkede i 1972, og kommunen overtog kridtgraven i 1974. I 1980’erne blev den åbnet for offentligheden, og i 1994 blev den til rekreativt område med stier, bænke osv.

Medvirkende til kommunens beslutning var sikkert, at hegnet ikke kunne holde de unge mennesker ude – hver sommer lavede de huller i hegnet og sneg sig ind.

Søen

Læs resten →