Fred og gru på terrassen

Her på terrassen er der fred og ingen fare, men gruen er kun sekunder væk.

Mågen Mogens går platfodet rundt på plænen og tjekker, om småfuglene har overset et valset havregryn. Mogens er sølvmåge og stamgæst.

Mågen letter

Mågen letter

I starten kunne jeg drive ham på flugt ved at vifte med en arm, men nu skal jeg op og gå nogle truende skridt, før han letter. Han vender tilbage, når jeg har sat mig, så det er ikke umagen værd.

Det blæser fra vest, men dette er Nordjylland, og terrassen er i læ. Med en trøje og et tæppe på er det ikke for koldt.

Jeg rækker ud efter krydsordshæftet. ”God grund” må være ”alibi”. Når man har stirret sig blind, hjælper det med en pause.

Nu får skagboerne også en pause. ”Hellerup-ugen” er slut, og de sikkert vel opdragede uopdragne unge er draget hjem. Vi må håbe, at adspredelserne kun spredte nattelarm.

Læs resten →

Dybfryserens lov

Der findes nogle lovmæssigheder, som videnskaben ikke anerkender. En af dem siger fx, at dybfryseren altid er fuld.

Is

En anden siger, at det holder tørt, hvis man tager paraply med. De gælder begge (næsten) uden undtagelser og deraf det lovmæssige.

Videnskaben

Videnskaben anerkender dem dog ikke, for selvom der er erfaringsbaseret evidens, kan de i modsætning til fx Keplers planetlove og relativitetsteorien ikke bevises matematisk.

Endvidere er ”fuld” og ”tørt” både absolutte og relative begreber, og det er noget dualistisk rod, som åbner for fortolkning.

Måske gælder dybfryserens lov også kun på denne matrikel, så for fredens skyld kan vi godt kalde den en lokallov.

Input/output

Læs resten →

Om sølle to kilo

Eller når sandheden skal frem. Det magelige efterlønsliv har sat sine spor, sådan ca. to kilo.

Michelangelos David

Michelangelos David

En af mine tidligere kollegaer yndede at sige: ”Man skal altid sige sandheden, men man behøver ikke at rutte med den.”

Sandheden er, at 1½ år på magelig efterløn har sat to kilo spor, og uden at rutte med samme sandhed kan jeg godt røbe, at de ikke sidder som jævnt fordelt og velproportioneret muskelmasse.

Læs resten →