Hedebølge og corona-skak

16 svar

Der er langt mellem blogsnapsene for tiden, og forklaringen er den enkle, at der ikke er sket en pind. Næsten ikke.

Grå himmel

Hedebølgen er afløst af fronter med regn og rusk

Under hedebølgen var det forbundet med helbredsrisiko at bevæge sig, så jeg suspenderede spadsereturene og blev på terrassen.

Jeg kunne selvfølgelig bare stå op før solen, men det ville være uforeneligt med min status som efterlønner. Nu er heden afløst af fronter med regn og rusk, så spadsereturene venter stadig. Der er grænser for, hvad man frivilligt skal udsætte sig for.

Og hvad har jeg så fået tiden til at gå med her på terrassen? Jo, jeg har bl.a. fulgt skakturneringer online.

Læs resten →

Bedre sent end aldrig

18 svar

Sommeren er endelig kommet, og efter mere end tre måneders venten har vi endelig fået vores voucher fra KLM.

Sommeren har ikke imponeret, hverken på udførelse eller kunstnerisk indtryk, men i går oppede den sig, og i dag er den i storform. Bedre sent end aldrig.

Tot tager solbad

Bordets glæder – Tot tager solbad

Der er morgensol på terrassen, når der altså er sol, og katten nyder det på bordet. Ved titiden er der skygge, og jeg nyder at kunne sidde her uden at være pakket ind i trøje og tæpper.

I dag skal jeg ikke foretage mig andet end at gøre grillen klar og marinere en svinemørbrad i olivenolie, citronsaft og fennikelfrø.

Med fennikelaromatisk gris, grillet aubergine og rødvin fra Puglia bliver den italienske illusion næsten perfekt. Ups! Pause! Jeg skal lige have en prosecco på køl – vi skal have en aperitivo, mens grisen syder.

Voucher fra KLM

Læs resten →

Spildt tid tørrer man ikke op

12 svar

Den tid, man spilder, kan ikke tørres op. Den er nemlig væk, gået, og pyt med hvor den gik hen.

Timeglas

Efter godt halvandet år på efterløn har mit forhold til tid ændret sig, og det er vel ikke så underligt, for nu har jeg fritid på fuld tid.

”Vores tid” er fælleseje, men vi har også hver vores helt private tid. Nogen, der ser min bugnende tidslomme, vil nok sige, at jeg har fået mere end godt er, når jeg nu ikke gør min borgerpligt og arbejder, til jeg segner.

Den herskende tidsånd tolererer nemlig ikke skæv tidsfordeling. Tid er kostbar, tid er penge, og når jeg har så rigeligt og ikke bruger den til noget fornuftigt, spilder jeg den per definition og burde betale en tidsregning eller idømmes en tidsbegrænsning.

For min skyld kan tidsånden godt gå igen, jeg bad den ikke komme. Den overser også det faktum, at jeg er arbejdstidløs, men lad det nu ligge.

Læs resten →