Østerådalen i Aalborg

Østerådalen er et bynært naturområde på mere end 100 ha, som slår en grøn kile ind i Aalborg. I dag besøgte jeg Østerådalen Nord for første gang.

Tidselblomst

Om Østerå

Aalborgs historie er nært knyttet til Østerå. Flere åer udmunder ved Aalborg, og Østerå var den bredeste og dybeste, så den blev brugt som havn, hvor Østerågade ligger i dag.

Den forsynede også slottets voldgrav og havde et mindre delta, som man kan se på dette kort over historiske vandløb.

I selve byen blev åløbet overdækket fra 1874 til 1879, men der arbejdes nu med at fritlægge den igen, og projektet ventes færdigt i 2022.

Den åbnes ikke i Østerågade, men på den del, der udmunder ved Musikhuset. Se mere i dette skrift fra Aalborg Kommune.

Østerå udspringer nordøst for Støvring og løber gennem en dal (tunneldal) skabt af istidens gletsjere og smeltevand.

Østerådalen Syd og Nord er i dag rekreative områder. Jeg havde aldrig været i området, og da vejret var perfekt i dag, var det på tide, og jeg tog kameraet med.

Fra mølledammen til Østerådalen

Læs resten →

Cykeltur og gadekunst i Aalborg

Vejret i går var perfekt til en cykeltur, og vi så Helles gamle skole, Skudehavnen og nogle af gavl- og murmalerierne i Aalborg.

Kaffe uden for Street Food

Vi får en kop kaffe uden for Street Food i Skudehavnen

Det er en del år siden, at Helles skole i Poul Paghs Gade lukkede som folkeskole, og hun ville gerne se den igen, nu hvor den er lavet om til lejligheder.

Hovedbygningerne ligner det, jeg kunne huske: Beskidte gulsten og tung klodsarkitektur. Den gamle skolegård kunne være beboernes grønne område, men er asfalteret parkeringsplads med opmalede båse.

Hvor der var toiletter, står der nu affaldscontainere. Drikkekummen har fået ”låg” på; det er givetvis billigere end at fjerne den. Et lidt forstemmende helhedsindtryk, men nogen har i det mindste fået et sted at bo, og et af de store kastanjetræer er bevaret.

Poul Paghs Gade ligger i Vestbyen, så mens vi voksede op, var den geografiske afstand mellem os beskeden, men vi mødtes først på universitetet, langt fra barndomslandet.

Mod vest

Læs resten →

Efterløn og frihed

Jeg har lagt bogen fra mig. Jeg er lige begyndt på den, og beskrivelsen af en ældre mand fik mig til at tænke over livet som efterlønner.

Rosenblomst

Klatrerosen (eller slyng-?) har smukke blomster lige nu, men må lade livet, når haven skal saneres.

Jeg gik på efterløn for et øjeblik siden. Om en uges tid har øjeblikket varet et halvt år.

Jeg er blevet hjemmegående, og det er fint nok. Det aflaster også fruen, til det bliver hendes tur til efterløn.

Projekt kælder er stillet i bero. Fasen med at rydde op og smide ud er næsten slut. Derefter skal der males og gøres ved, men sommeren har dømt pause. Når der er sommer, skal man ikke gå og blive kælderkold.

Efterlønnen giver tid til at nyde, at jeg har tid, og at det er min tid.

Læs resten →