Tag-arkiv: Ferie

Til Telendos 2022

Rusk og regn gav ekstra spin på kufferthjulene, da vi fredag morgen ilede til Københavns lufthavn for at nå et fly til Grækenlands sommersol.

Telendos

Telendos set fra færgelejet i Myrties

Heldigvis jagtede elementerne os kun ca. 200 meter, til vi var under tag. Det er fordelen ved at vælge et lufthavnshotel.

Travlhed i luftrummet forsinkede afgangen 20 minutter, men ellers var turen til Kos begivenhedsløs. Hvis man altså ser bort fra flymaden, som slog bundrekord i 10.000 meters højde.

Solen strålede på Kos, og vi skulle videre til den lille havneby, Mastihari, for at sejle til Pothia på Kalymnos. Fra Pothia gik det videre med minibus til turistflækken Myrties, hvorfra kutterlignende småbåde sejler til Telendos hver halve time.

Vi ankom lidt over fire, så det var en halvlang rejsedag. På Telendos ventede en venlig kvinde, som førte os til lejligheden i ”Villa Maria”.

Telendos

Hvis du kigger på et kort (fx Google Maps), ligger Telendos som en flueklat vest for Kalymnos. Kun en brøkdel af klatten er beboet, resten er uvejsomme klipper, hvor kun geder og klatre-atleter færdes.

Der er omkring 50 fastboende. Der er ingen biler, og hvis der var, ville de kun kunne køre på strandpromenaden og dens 2-3 sideveje. Vil du finde et fredeligere sted, skal du nok søge en øde ø, og dem er der da også nogle stykker af.

Læs resten

Til Sicilien efter 3 års pause

Vi er på Sicilien igen efter tre års ufrivillig pause pga. pandemien. Vi er i Siracusa, og senere går turen videre til Giardini Naxos.

Selvfølgelig har jeg haft tid til at skrive før nu, jeg ville bare hellere bruge tiden på andet. Men i dag regner det jævnligt, og da profeterne siger, at det fortsætter mandag og tirsdag, er det blevet tastaturets tur.

Vi ankom tirsdag den 3. maj efter en strabadserende rejse Aalborg-Amsterdam-Milano-Catania. Vel vidende, at vi ville være meget trætte, havde vi bestilt en taxi, og den muskuløse Mercedes kørte de ca. 50 km fra lufthavnen uden at forlade overhalingsbanen.

Vi bor i Ortigia, Siracusas gamle by, som er en lille ø uden for ”fastlands-Siracusa”. Det var her, de første grækere slog sig ned ca. 734 f.Kr., og vi har en lejlighed i Via Salomone på øens sydspids.

Via Salomone

Via Salomone

Kort om lejligheden

Læs resten

Hjem fra Grækenland

Vi kom hjem fra Grækenland i aftes, og i morges var jeg nær faldet af badevægten, da jeg så, hvad tre ugers ferie havde gjort ved kampvægten.

Lammeskank

Lammeskank tilberedt i bagepapir med kartofler og squash

Efter tre uger med solid græsk mad, landvin i gæstfrie mængder, ouzo til solnedgangen, timianhonning på morgen-yoghurten og varmebegrænset motion har jeg tabt et kilo.

Hvad forklaringen så er på det mysterium står hen i det uvisse, men kuren gentager jeg gerne.

Læs resten