Det var en rigtig god ferie, vi havde i Grækenland i september, og jeg har brugt weekenden på at færdiggøre rejsebeskrivelserne.
Der har været nogle appetitvækkere her på bloggen, men nu er de ”rigtige” rejsebeskrivelser altså lagt ud med billeder og småhistorier som “Myg og blodhævn”, “Den spolerede siesta”, “Mikes om tidernes ugunst” m.fl.
De kan læses her: Ferie på den græske ø Tilos og Rejsen til Telendos
Uha, hvor ville jeg gerne være tilbage nu!
Vi valgte at besøge Tilos, fordi det lød som en fredelig ø med dens ca. 500 sjæle, og fordi man her prøver at opbygge et bæredygtigt øsamfund.
Livadia i morgenlys
I den forstand er Tilos ret enestående og fremsynet. For nogle år siden forbød man jagt, så øen nu er refugium for mange truede fuglearter, og der er loft over, hvor mange turister der må være (antal senge). En meget sigende detalje er, at kattene er få og velnærede.
Hvor de fleste andre småøer lider under udvandring og skæv aldersfordeling, kan Tilos holde på sine unge. For få år siden købte øen sin egen katamaran i utilfredshed med de eksisterende færgeforbindelser, og nu sikrer Tilos Star regelmæssig forbindelse til Rhodos og skaffer turistindtægter.
Så er vi hjemme efter 16 dage i det græske øhav. Vi tog noget godt vejr med hjem, men desværre var der ikke plads til 30 grader i kufferten.
Spændte fjedre i Rhodos by
Få timers flyvetid gør en verden til forskel. Mandag morgen den 12. september forlod vi klamme Danmark for at lande på Rhodos kl. 15:55 lokal tid.
Her strålede solen fra en dybblå himmel, men hvad hjælper det, når taxierne strejker, så folk er henvist til lufthavnsbussen? Total kaos, men til byen kom vi.
Vi fandt hotellet, Cava d’Oro, efter en lang og meget varm travetur fra endestationen nord for den gamle by. Hotellet var ok og folkene mægtig søde. Værelset var lille, men vi skulle kun være der en enkelt nat, før turen gik videre til Tilos, en lille ø nord for Rhodos.