Tag-arkiv: Valg

Et kattens dilemma

Det er svært at skrive blogindlæg med en kærlig kat på skødet. Katten har truffet sit valg, men hvad gør vi? Det er et kattens dilemma.

Tot

Jeg lover, at dette er foreløbig sidste kapitel i historien om katten, der hellere vil hedde Tot end Hugo, men Tot har valgt, og spørgsmålet er, om vi har noget at skulle have sagt.

Vi har ikke fodret ham i dagevis (den lille bitte stump ribeye steak i går var ikke foder), men alligevel vender han tilbage hver dag. Så sent som i morges kom han ind af den åbne terrassedør og hoppede op til Helle i sofaen. Han er her stadig.

Ind imellem tigger han hjerteskærende om mad, men han får ikke noget. Jeg har lige indtaget en leverpostejmad i smug for ikke at starte jammermusikken. Snart skal vi jo også ned, hvor kattene siger ”kali mera-iau,” og huspasseren skal nok lade være med at fodre ham.

Tot har tydeligvis truffet sit valg og forsømmer ingen lejlighed til på kattevis at markere os og matriklen som sin ejendom. Der er jo heller ingen grund til at benægte, at han har taget os med storm.

Vi må se, om han giver op, mens asylet holder ferielukket. Hvis ikke, er vi i et kattens dilemma og må snakke med Hugo-mor. Der er en pige i nabolaget, som savner ham meget.

Men hvad hjælper det, hvis katten ikke vil være der? Hvis den er træt af at hedde Hugo som et tegneseriejungledyr og meget hellere vil hedde Tot?

Suk!

 

Valgkamp og politikerlede

Politikere skal måles på deres gerninger. For mig er valget regnskabets time og ikke løfternes. Skamløs varm luft flytter ikke mit kryds.

ValgSom ung og nyslået vælger syntes jeg, valgkamp var spændende. I dag fylder den mig med lede. Politikerne er så pinligt gennemskuelige, og mange taler til os, som om vi var idioter.

Det er vi så også, for vi stemmer jo på dem, og det er valgets paradoks.

Hvordan kan nogen fx stemme på Claus Hjort Frederiksen, der som minister bevidst har løjet for Folketinget og overtrådt landets love?

Hvad skal det nytte at forlænge min frokost med 12 minutter, og hvad rager det mig, hvad kvinder har på hovedet eller ser på parabol TV?

Nogen vil styrke finanserne med skattelettelser – er de religiøse eller blot matematiske tumper? Andre vil frelse verden ved at spise økologisk og brandbeskatte alt, som smager godt og er sundt i morgen.

Jeg overdriver, det ved jeg, men de fylder mig med lede fra en ende af. Nogle mere end andre. Jeg ved, hvor jeg vil sætte mit kryds. For mig er valget regnskabets time – ikke løfternes.

Imponeret er jeg ved grød ikke, men jeg sætter mit kryds ved mit mindste onde. Det ændrer de kommende ugers skamløshed ikke på.

Selvom jeg gør alt for at undgå valgkampen, maser den sig ind alle vegne som julepynt i oktober. Det skal blive skønt at få den overstået, så man kan rette tæerne ud igen.