Jeg troede, det var i orden, men så gik det op for mig, at min gamle mor ikke var fritaget for digital post. Det skulle selvfølgelig ordnes.
Bemærk “fritagelse af” og ikke “fritagelse for”. Ikke heldigt!
Min gamle mor har hverken computer eller smartfon og får det aldrig. Helbredet har det skidt, og hun er meget dårligt gående.
Da genierne så fandt på, at vi alle skulle have digital post fra det offentlige, spurgte jeg mor, om ikke jeg skulle hjælpe med at få hende fritaget.
Det var ikke nødvendigt, sagde hun, det ville en af dem fra kommunen klare (sagsbehandler, visitator, sygeplejer eller hvem ved jeg).
Så tænkte jeg ikke mere over det indtil for et par uger siden, hvor vi kom til at snakke om det, og hun sagde, at hun ikke var fritaget.
Jeg bandede indvendig over smøleriet og det manglende hensyn til ældre medborgere, men sagde roligt, at det skulle vi nok finde ud af, det var ikke noget problem.
Hjemme downloadede jeg et fuldmagtsskema, som skulle udfyldes, underskrives og afleveres personligt (af mig) hos Borgerservice. Fanden til ulejlighed pga. deres tosserier, tænkte jeg.
Jeg udfyldte skemaet, mor underskrev ved mit næste besøg, og så troppede jeg op hos Borgerservice i dag. Det skulle være torsdag, for det er den eneste dag, hvor de har åbent efter 14:30.
Mens jeg cyklede mod vest med den synkende sol i øjenhøjde, tænkte jeg, at jeg sikkert kunne komme til at vente længe sådan en torsdag, hvor også arbejdende borgere kan få service.
Men jeg gjorde Borgerservice uret: Der gik kun fem minutter, før mit nummer poppede op på infoskærmen. Ved skranke 12 overrakte jeg skema og legitimation, og efter lidt tastearbejde sagde den venlige mand, at mor fik permanent fritagelse sidste år.
Så jeg kunne have sparet min sønlige godhed og de uvenlige tanker om dem, hvem de så er, som skulle tage sig af det, og som gjorde det.
Det er endda tænkeligt, at mor har fået besked om fritagelsen, men har glemt det. Hun er absolut ikke dement, men af og til opstår der spontane huller i hukommelsen – som defekte sektorer på en gammel harddisk der ikke har samme skrive- og læsehastighed som en moderne.
Og det regnede jo ikke i dag, så der er absolut ikke noget at brokke sig over.
/Eric
Sådan kan det gå – og det er vel godt det gør det af og til.
Absolut bedre gået end alternativet 🙂
Jeg elsker at få bekræftet mine fordomme, men nogle gange er det nok sundt at få dem aflivet.
Irriterende, men sandt 🙂
Ja så kommer jeg igen til at tænke på bogen, jeg købte alene pga. titlen “Skuffelser, der ikke gik i opfyldelse”
Hehe 🙂 Jeg er godt tilfreds med, at denne skuffelse ikke gik i opfyldelse.
Når din mor nu var fritaget, hvordan kan det så være, at hun sagde til dig, at hun ikke var fritaget? Men det var da dejligt, at det var ordnet, så fungerer “systemet” altså. I øvrigt er det efterhånden min opfattelse, at “systemet” er bedre end sit rygte. Jeg har fx lige haft brug for nogle oplysninger fra min kommune, og tænk man kan ringe til dem, og de tager telefonen og er søde at tale med. Det ville mine fordomme ikke have sagt mig.
Fsva. din analogi med den gamle harddisk har du så evigt ret, det er præcis sådan det føles, når der går kuk i hukommelsen.
Hun troede, at det ikke var i orden. Systemet er bedre end sit rygte, men det er jo ikke det velfungerende, der finder vej til forsiderne.
Ja, det er godt nok svært at få lov til at blive fritaget. Min mor var ude i noget a la “ingen arme, ingen småkager”, da hun skulle gennem det. Hun var hjemme med noget brækket bækken og fik at vide, at hun selv, personligt, skulle stille i borgerservice. Nå, men det gik da. Hun skal nemlig heller ikke have hverken pc eller smartfon.
Der er det så, at det personlige fremmøde kan være en person med fuldmagt – der er sågar et specielt skema hertil. Bureaukratiet er skam gennemtænkt.