Det er februar, og selvom den officielle temperatur i skyggen måske kun er 14°, banker direkte sol termometeret op på +30.
Så er det fedt at sidde i gårdhaven. Man er fuldstændig skjult for omverdenens blikke, medmindre man går op på tagterrassen.
Stedet er Malta, Dansk Folkeferies center i Mellieha, hvor vi for en tid har sagt adjø til sne, snue og nedbørsrekorder.
Som et led i projekt selvforkælelse var vi fredag til spisning på Skovsgård Hotel nær Brovst. En menu med varme krydderier og portugisiske vine.
Regnfronten var draget mod øst, da vi ankom til Aalborg Busterminal og steg på nr. 70, som kører til Thisted. Nr. 70 er ikke gennemgående (som X-busserne), men stopper i hver eneste landsby på vejen, hvis nogen ønsker det.
I Aalborg blev bussen fyldt op med teenagere, som havde skolefri og skulle hjem til oplandet. Jeg havde hold i ryggen og følte mig fuldt berettiget til sædet for gangbesværede.
Skovsgård Hotel
Vi er ikke lokalkendte i Brovst og omegn, så jeg bad chaufføren give et praj, når vi skulle af. Vi steg ud i den stride vind, krummede ryg som de forblæste vejtræer og sjoskede en lille kilometer ad Hovedgaden til Skovsgård Hotel.
Og ja, det hedder vejen, ”Hovedgaden” altså.
Mens vi tjekkede ind, ankom en af mine tidligere kollegaer, som stoppede på fabrikken i 2008 i forbindelse med en organisationsændring fyringsrunde. Verden er lille! De skulle også til portvinsaften.
Ejerne af Nordic Waste løber fra regningen, og politikere m.fl. skummer af forargelse, selvom konkurser er hverdagskost.
Baggrunden er den kendte: Et mindre bjerg af forurenet jord har sat sig i bevægelse og truer med at begrave Alling Å og nabolandsbyen Ølst. Nordic Waste, der har tjent millioner på at lave bjerget, har indgivet konkursbegæring og løber formentlig fra regningen.
En af ejerne er god for milliarder, og toppolitikere på stribe deler deres forargelse over, at det nu er skatteyderne, der skal betale for at afværge katastrofen og rydde op.