I går fik jeg stik nr. 2 (Moderna) mod Covid-19, og jeg skrev følgende på Facebook:
Så fik jeg 2. stik, og det er en rar fornemmelse.
Der var væsentligt bedre flow end 1. gang – slet ingen sneglekø. Stikkeren var en charmerende, ung kvinde, og havde jeg været 45 år yngre, havde jeg suget maven ind, hvis den ellers havde været der dengang.
Ude af observationsrummet observerede jeg, at det var begyndt at regne. Det var ganske som planlagt af vejrradaren, og jeg iførte mig regntøj før cykelturen. Som skakspiller har man vel lært at forberede sig.
Endnu er der ingen bivirkninger, men det var jo heller ikke et bistik.
Der var jeg lige kæk nok, hvornår lærer jeg mon tålmodighed?
Hen under aften blev jeg øm i skulderen, hvor der var stukket. Ikke invaliderende, bare temmelig øm. Det blev jeg også efter 1. stik, så det var ikke overraskende.
Da jeg vågnede i morges, fornemmede jeg et strejf af feber, kroppen var øm, og da jeg stod op, frøs jeg bitterligt, til jeg fik pakket mig ind i et par tæpper.
