Forfatterarkiv: Eric

Bivirkninger af Covid-vaccine

I går fik jeg stik nr. 2 (Moderna) mod Covid-19, og jeg skrev følgende på Facebook:

Så fik jeg 2. stik, og det er en rar fornemmelse.

Der var væsentligt bedre flow end 1. gang – slet ingen sneglekø. Stikkeren var en charmerende, ung kvinde, og havde jeg været 45 år yngre, havde jeg suget maven ind, hvis den ellers havde været der dengang.

Ude af observationsrummet observerede jeg, at det var begyndt at regne. Det var ganske som planlagt af vejrradaren, og jeg iførte mig regntøj før cykelturen. Som skakspiller har man vel lært at forberede sig.

Endnu er der ingen bivirkninger, men det var jo heller ikke et bistik.

Der var jeg lige kæk nok, hvornår lærer jeg mon tålmodighed?

Vaccine

Hen under aften blev jeg øm i skulderen, hvor der var stukket. Ikke invaliderende, bare temmelig øm. Det blev jeg også efter 1. stik, så det var ikke overraskende.

Da jeg vågnede i morges, fornemmede jeg et strejf af feber, kroppen var øm, og da jeg stod op, frøs jeg bitterligt, til jeg fik pakket mig ind i et par tæpper.

Læs resten →

Katten bestemmer

Det er snart 10 år siden, katten valgte at flytte ind. Vi gjorde meget for at tale ham fra det, men han var stålsat, her ville han bo.

Tot på terrassebordet

Tot på terrassebordet

Da han besøgte os første gang, virkede han forkommen og uplejet, så vi troede, at han ikke kunne finde hjem, og kontaktede Kattens Værn.

Fagfolkene kunne læse tatoveringen i øret, og han blev afleveret på hjemmeadressen et par hundrede meter fra vores matrikel. Der gik vel en time, så var han her igen, og det gentog sig.

Vi undlod hårdhjertet at fodre ham, men lige lidt hjalp det. Hvis vi var i køkkenet, hoppede han op på den brede sålbænk, kiggede på os og brægede. Da han en morgen så lys på 1. sal, klatrede han resolut op på udestuens halvtag og græd, til Helle åbnede et vindue og lukkede ham ind.

Vi rejste på ferie i tre uger, og da vi kom hjem, var han der som en mis og gentog, at hans beslutning ikke var til diskussion.

Tot flytter ind

Læs resten →

Lukkede sogne i Aalborg

To sogne i Aalborg er lukket ned pga. COVID, og der tales meget om det absurde i, at man fortsat kan feste i Jomfru Ane Gade, mens fx skoler må lukke.

Nedlukning

Nedlukning

De nedlukkede sogne er de centrale bysogne, Vor Frelser og Budolfi. Jomfru Ane Gade ligger i Budolfi Sogn og har i mange år været stedet, hvor (især) de unge slår sig løs.

Først tænkte jeg, at det var for billigt at give ”Gaden” skylden, for hvor mange beboere i Budolfi Sogn giver den lige gas i Jomfru Ane Gade?

Anderledes måske med Vor Frelser, der rækker ud i vestbyen. Her ligger en del boligblokke med små lejligheder, og der bor sikkert mange studerende. Ja, sådan tænkte jeg, men …

Læs resten →