Kategoriarkiv: Aalborg

På tur med veterantog i Aalborg

Torsdag kørte jeg med veterantog fra Aalborg Station til Østhavnen og retur. Det var en ganske fornøjelig tur.

I 2019 holdt Limfjordsbanen, foreningen for veterantog i Aalborg, åben remise, og det skrev jeg om her.

Foreningen arrangerer hver sommer ture med veterantog til forskellige destinationer, men så vidt jeg husker, blev de indstillet i 2019 pga. tørke og brandfare, og i fjor blev de vist aflyst pga. Covid.

Men i år var chancen der igen. Jeg købte billet over nettet og tog videokameraet med. Det kom der denne korte video ud af:

De fleste passagerer var bedsteforældre, forældre og børn under skolealderen. Jeg vil tro, at der uden pladsproblemer kunne have været tre gange så mange.

Læs resten

Nordens kridtgrav og tunnelen

Cementfabrikken Nordens gamle kridtgrav er i dag et rekreativt område i Aalborgs velhaverkvarter, men gemmer også landets længste minegang.

Nordens kridtgrav

Nordens kridtgrav

Med forårets komme spirer min lyst til at cykle. Målet var endnu en gang barndomslandet i Aalborgs vestby, men så kom jeg til at tænke på den gamle kridtgrav i velhaverkvarteret Hasseris.

Ikke at vi boede i Hasseris, da jeg var knægt, men kridtgraven var inden for drengecyklens aktionsradius, når jeg kørte på opdagelse.

Kridtgraven var dengang lukket område, men har nu i adskillige år været et yndet bade- og feststed for unge – i sommermånederne naturligvis.

Cementfabrikken Norden lukkede i 1972, og kommunen overtog kridtgraven i 1974. I 1980’erne blev den åbnet for offentligheden, og i 1994 blev den til rekreativt område med stier, bænke osv.

Medvirkende til kommunens beslutning var sikkert, at hegnet ikke kunne holde de unge mennesker ude – hver sommer lavede de huller i hegnet og sneg sig ind.

Søen

Læs resten

Cykeltur og korsveje

En cykeltur til Sohngaardsholm Slot og Nørre Tranders Kirke vækker tanker om nogle af livets korsveje.

Himlen er grå, men vejrudsigten lover tørvejr. Jeg beslutter at droppe dagens spadseretur og i stedet cykle en tur på Batavus.

Et eller andet har fået mig til at tænke på Sohngaardsholm Slot. Jeg ved ikke, hvad det var, jeg har ikke været den vej i årevis, men nu er kursen sat.

Sohngaardsholm Slot

Sohngaardsholm

Sohngaardsholm Slot

Hovedbygningen, man ser i dag, blev opført i 1886, og du kan læse om Sohngaardsholm på fx denne side. Navnet har det efter Johan Sohn, der var ejer fra 1678 til 1691. Dengang var det ude på bøhlandet, i dag er det en sviptur fra centrum.

Det er ca. 50 år siden, jeg var inde på slottet. Det husede musikkonservatoriet dengang, og jeg overværede en lektion, hvor guitaristen Erling Møldrup (1943 – 2016) underviste.

Læs resten