Kategoriarkiv: Bøger

En sviptur til byen

Jeg tager bussen til centrum og lader cyklen blive hjemme. Truslen om regn er latent, og jeg har bare lyst til at slentre rundt.

Budolfi spir

For 15 år siden var der også stillads

Det kan være svært at mobilisere energien lørdag formiddag, weekenden er for kort, men det er længe siden, jeg har brugt tid i midtbyen, og skal det være, skal det være inden alt syltes ind i julepynt.

For mere end 20 år siden, da jeg arbejdede i treholdsskift, kom jeg oftere i centrum. Der var hverdagsfridage og eftermiddagsvagter.

Nu kommer jeg her sjældent, og der er sket noget nyt hver gang. Som regel er der kommet nye forretninger, og det er der også denne gang.

Hvor fiskehandleren lå i Algade, er der nu sushibar, så det er dog en slags kontinuitet, men ellers er det vist mest nye tøjbutikker, der åbner og lukker som svingdøre.

Budolfi Plads

Der er stillads på Budolfis hvidkalkede kirketårn, sikken klatretur til toppen. Overfor er der et stort, indhegnet hul. Her lå tidligere et stilbrud, en bankklods i sort glas, samt Kvickly, parkeringshus og -plads.

Kommunen laver ”imødekommende bymiljø”. Det pynter allerede, at banken og parkeringshuset er væk.

Arkæologer har gravet i hullet. Fundene er udstillet på museet bag min ryg, men jeg går ikke ind. Det må blive en anden gang.

Pilegaard Antikvariat

Læs resten

Moralen er

Jeg rensede fortov i forgårs, og jeg rensede fortov i dag, til kroppen værkede. Jeg er som Æsops hare i kapløb med skildpadden.

Æsops fablerMan skulle tro, at jeg var skildpadden, som jeg kravler rundt og luger, men det er ikke tilfældet. Jeg er snarere haren, der taber, fordi den falder i søvn.

Jeg kan vinde etaper, men i det lange løb har ukrudtet altid et forspring.

Besøgemor-dag

I går lugede jeg dog ikke, det var besøgemor-dag.

Jeg ladede cykelbatteriet op, men en heftig byge fik mig på andre tanker. Bygen kom bare ud af det grå, så jeg valgte bussen.

Moralen må være, at vil du have tørvejr, så tag bussen og medbring paraply.

Busserne reklamerer for et privathospital. ”Nye bryster” står der, og så er der billeder af spændstige kupler, som med garanti hverken er fra før eller efter operation.

Moralen er vel, at reklamer er fulde af løgn.

Busturen var usædvanligt fredelig, så jeg kunne koncentrere mig om e-bogen, Æsops fabler, og stå af som sidste passager.

Læs resten

Spoon River Antologien

Jeg har downloadet Edgar Lee Masters mesterværk, Spoon River Anthology, som gratis e-bog, og nu læser jeg gravskrifter.

Spoon River AntologienOver 200 døde personer på kirkegården i en mindre amerikansk by skriver deres egne gravskrifter og lægger ikke fingrene imellem. Det er Edgar Lee Masters mesterværk fra 1915.

Vi snuste til det i gymnasiet, og det var nok derfor, jeg på et tidspunkt købte den danske oversættelse antikvarisk. Jeg har næppe betalt mere end en tier, men husker det ikke.

Faktisk havde jeg helt glemt, at jeg havde bogen, til jeg faldt over den på gutenberg.org  som gratis e-bog; først da huskede jeg.

Ove Brusendorffs oversættelse fra 1935 står stadig fint, men originalsproget er nu engang nummer ét.

Her en smagsprøve, Ollie McGees gravskrift:

Have you seen walking through the village
A Man with downcast eyes and haggard face?
That is my husband who, by secret cruelty
Never to be told, robbed me of my youth and my beauty;
Till at last, wrinkled and with yellow teeth,
And with broken pride and shameful humility,
I sank into the grave.
But what think you gnaws at my husband’s heart?
The face of what I was, the face of what he made me!
These are driving him to the place where I lie.
In death, therefore, I am avenged.

Hendes mand, Fletcher McGee, skriver (her i uddrag):

She took my strength by minutes,
She took my life by hours,
She drained me like a fevered moon
That saps the spinning world.
The days went by like shadows,
The minutes wheeled like stars.
She took the pity from my heart,
And made it into smiles.
[…]
I beat the windows, shook the bolts.
I hid me in a corner
And then she died and haunted me,
And hunted me for life.

Masters udstillede de småbyer i Illinois, hvor han voksede op. Beboerne ligger alle på Spoon Rivers kirkegård, høj som lav, drukkenbolten, lægen, dommeren.

Nag, kærlighed, skuffelse, forfængelighed, selvbedrag, snæversyn – alt lyser ud af gravskrifterne. De er så dybt menneskelige og hudløse. De døde snakker ikke udenom.

Og nu ikke mere snak – jeg skal videre, rundt på Spoon Rivers kirkegård.

/Eric