Kategoriarkiv: Småsnak

Løst og fast om forskellige emner.

En weekend med rejsebeskrivelse fra Leros

Så blev rejsebeskrivelsen fra Leros færdig.

Når jeg skriver om en rejse, genoplever jeg den i erindringen. Turen til Leros var god og tåler absolut en gentagelse. Der er noget landsbyagtigt og uskyldigt over den ø.

Nu skal der lige pustes, før jeg tager fat på at skrive om Kalymnos. Det er såmænd ikke skriveriet, der tager så meget tid, som det at ordne billeder, sætte sider op, validere HTML, kontrollere links og hvad der ellers skal til.

Det er meget nemmere med bloggen; der skriver du stort set bare løs, klikker “udgiv” og pling, så står det der. Men der er ligesom noget dagspresse over bloggen. Det, der er øverst i dag, rykker ned i morgen, og om en måned skal man lede efter det. Alt ser også ud, som var det kommet ud af den samme tube.

Så gik weekenden med det, og der var andet, man ikke fik lavet. Såsom at motionere støvsugeren. Men det havde også næsten være synd, sådan som den hiver efter vejret.

/Eric

Håndværkere og håndtag

1 svar

Hvorfor er drejelige håndtag uimodståelige for håndværkere? Trods advarsler vil håndværkerinstinktet pinedød røre og dreje en ting, hvis det på nogen måde er muligt.

Så fik jeg endelig besøg af en blikkenslager. Sidst jeg bestilte en til at komme, blev jeg jo brændt af, og så blev der travlhed og ferie, og et nyt forsøg blev udskudt.

Men så skete det for få dage siden, at blandingsbatteriet i brusekabinen gik i stykker. Nu var det pludselig kritisk, for det er brrrr koldt at bruge “nødbruseren” i kælderen.

Denne gang ringede jeg til et af byens større installationsfirmaer, og de kunne komme fredag morgen ved halv otte tiden.

Det uimodståelige håndtag

Blikkenslageren kommer præcis, og jeg synes straks, det tegner til at blive en smuk dag. Han er en ældre mand – ca. 5 år ældre end mig. Han stiller træskoene i entreen. Tillidsvækkende.

Læs resten →

Humor og parforholdet

Skriv et svar

Jeg kender ingen med en latter så perlende og smittende som Helle. Hendes latter lukker lyset ind, og jeg elsker at lokke den ud.

Når jeg om 45 år bliver spurgt, hvordan vi har kunnet holde sammen i 75 år, vil jeg nok svare, at humor er vigtig. Det er vigtigt at kunne le sammen.

Latteren skaber fællesskab og får problemerne til at antage de rette proportioner. Når du har fået luft for dine bekymringer og frustrationer, er der intet som et godt grin.

Helle har fødselsdag i dag, og om få måneder har vi 30 års jubilæum. I lyst og nød, i medgang og modgang. Heldigvis ikke meget modgang.

Vi går ud og spiser græsk i dag. Måske endda to gange for at fejre dagen. Som Helle plejer at sige:

”Vi skal jo ha’ udgifterne til at slå til.”