Når telefonen ringer i den bedste spisetid og får min soufflé til at kollapse, er det som regel fordi nogen vil sælge en forsikring, et avisabonnement eller bøger fra Carlsens Børnebogklub.
De spørger gerne, om de må forstyrre mig et øjeblik. ”Det har du allerede gjort,” svarer jeg, hvis jeg da ikke bare lægger røret på med det samme. Man skal ikke føre dialog med igler.
Dørsalg og telefonsalg er generelt forbudt. Man må ikke sælge støvsugere via telefonen, og den lokale brugtvognsforhandler må heller ikke ringe med rustne tilbud. Hvorfor er forsikringsselskaber og aviser så undtaget fra denne lov?
For aviser – og åbenbart også børnebogklubber – skyldes undtagelsen vistnok hensynet til folkeoplysningen. Hvorfor forsikringsselskaber også har lov til at genere os, har jeg ingen idé om.
Ingen af dem interesserer sig det mindste for min oplysning. De interesserer sig kun for at sælge mig en vare. Intet andet. Det er decideret telefon-spam og desværre tilladt.
Jeg ved godt, at jeg kan komme på en ”Robinsonliste” ved at kontakte folkeregisteret, men hvorfor skal jeg have så meget besvær? Hvorfor er det ikke bare en selvfølge, at sælgere og reklamefolk ikke må genere mig i mit hjem?
Jeg har én gang været ude for, at de ikke ville sælge mig noget. Det var da den lokale distriktsavis ringede for at spørge, om jeg fik deres reklametryksag, der er forklædt som ”avis”.
Jeg bekræftede og tilføjede, at jeg er særdeles utilfreds med, at de ikke respekterer mit ”Ingen reklamer tak” på postkassen.
Jamen det var lige det, hun gerne ville høre; hvis avisbudet havde respekteret mit ”Ingen reklamer tak”, skulle han have haft en opsang. Jeg var målløs. Frækheden kender ingen grænser.
/Eric