Kategoriarkiv: Småsnak

Løst og fast om forskellige emner.

Om ophæng og eufemismer

I denne weekend har jeg været ophængt af at ophænge billeder og lamper, men jeg fik da tid til at færdigklippe en video fra Leros.

Stuens ene ende

Jeg har også skimmet finanslovsforslaget og regeringens lovprisning af samme, og hvis dette indlæg er smittet med eufemismer, er det fordi regeringen ikke har skåret ned på inkubationstiden.

For en uges tid siden var vi en tur til Aalborgs centrum, og der skulle bl.a. købes et par nye lamper. Hvis jeg beskrev de nedtagne lamper, ville det sikkert være første gang, du hørte om utilpassede gamle.

Det var derfor naturligt at besøge en lampeforretning. Der var en del kunder, så vi gik uforstyrret rundt en tid og noterede os, at selv en ussel, lille standerlampe kostede knap 5000 kr. Deres tuschpen var løbet helt tør for decimalkommaer.

Læs resten

Så er det ved at ligne et hjem igen

Tirsdag kom de fleste møbler på plads, og i denne weekend var det reolernes tur. Alt har været stuvet sammen, men nu ligner det et hjem igen.

Bøger

Fra Piet Hein til Ovid

Da stue, entre og det lille værelse skulle ryddes, blev alt stuvet sammen i husets andre rum inklusive kælderen.

Reolerne blev tømt, skilt ad, samlet igen i hhv. udestue og køkken og fyldt igen. Et pokkers arbejde for at sige det rent ud.

Læs resten

Handlingens mænd læser ikke manualer

Overvej nøje, hvordan du skal instruere andre. Jeg efterlod et brev til håndværkerne, men mundtlig kommunikation havde nok været bedre.

Blue Pearl granit

Granitplader kan knække, hvis man ikke læser manualen

Det siges ofte, at man aldrig skal generalisere, hvorefter man straks siger ”men” og gør det alligevel.

Så: Man skal aldrig generalisere, men generelt er håndværkere handlingens mænd, og generelt læser handlingens mænd ikke manualer.

Samme dag vi rejste på ferie, invaderede håndværkerne huset. Jeg havde sendt et brev (ikke en manual) per mail til entreprenøren, og samme brev lå i printet form frit fremme, hvor de ikke kunne undgå at se det.

Læs resten