Uden rød tråd

Om coronasprog, forargelse, efterløn og så omsider om sider, stærke som svage. Et usammenhængende og for langt blogindlæg.

Æbleblomster

Æbleblomster den 9. maj. I dag er træet afblomstret.

Blogtørken truede, så for at vise livstegn er her et indlæg om forskellige emner, der ikke har den store sammenhæng, men som hver især knap kunne bære alene.

Coronasprog

Formentlig kendte du noget til epidemisprog i forvejen, men coronakrisen har gjort ord som flokimmunitet, smittetryk, reproduktionstal osv. til hvermandseje.

Ordet ”hudsult” var dog nyt for mig. Et opslag på sproget.dk afslører ellers, at det har været kendt siden 1989, men jeg gætter på, at det har gemt sig i københavnske kramkredse, til det nu kom frem.

Jeg synes, det er et ringe udtryk. Ordet ”sult” er alt for kødædende til kærlighed, sensualitet, venskab eller bare trang til berøring.

Hudsult kunne passende bruges om trang til flæskesvær.

Den med at ”åbne [Danmark] op” i stedet for blot at ”åbne” kan vi tage en anden gang.

Coronaforargelse

Folkedybet syder af forargelse over nogle gymnasieelever, der tog til Sverige på ferie og hjembragte uisoleret covid-smitte, så hele deres årgang på gymnasiet i Roskilde nu er hjemsendt i 14 dage.

Læs resten →

Samfundssind og hårde hvidevarer

Der er ikke sket meget i min corona-boble, som er værd at skrive om, men nu har jeg minsandten vist samfundssind, og det skal ikke forties.

Normalt hæfter jeg mig ikke så meget ved, hvad Søren Pape og den øvrige blåskimmel siger, men når de siger, at jeg viser samfundssind, er jeg villig til at gøre en undtagelse og lytte.

Vaskemaskinens endeligt

Vaskemaskine

Da vaskemaskinen blev startet sidste weekend, hvinede den forpint og mistede bevidstheden.

Jeg måtte nødåbne lugen og springe som en topatlet for næsten ikke at blive ramt af vandmasserne.

Selvom maskinen kun er 26 år gammel, er det sikkert lejet, der er gået, og vi blev enige om, at det nok ikke kunne betale sig med sygeleje og operation.

Læs resten →

Klimasyndig mad og ædle vine

I går lavede vi oksefilet og smagte på gamle stjernevine fra Bordeaux – den ældste en Pichon-Longueville (Pauillac-Médoc) fra 1953.

Pichon Longueville 1953

Klik for større foto

Tilgiv os, for vi har klimasyndet!

Forleden købte Helle en brasiliansk oksefilet (6 kg) på tilbud, og i går skar jeg en steg, som røg i sous viden, og resten blev skåret i passende portioner til fryseren.

Oksefilet – og så endda brasiliansk – er jo klimamad af værste skuffe, men før du nedsmelter i forargelse så overvej lige, om ikke vores coron-aflyste rejse til Sicilien har givet lidt kredit på CO2-kontoen.

Jeg lover også at sone. Jeg skal sørge for, at bønner, kikærter og quinoa vil udgøre en større del af vores fremtidige proteinindtag. Det var bodsgangen, og kan vi så komme videre med historien?

Læs resten →