Skulle man pege på noget positivt ved coronavirakken, er det vel, at en spontan tobakshoste kan skaffe dig lidt mere plads i metroen.

Ellers er lyspunkterne få, og det er intet under, at folk er frygtsomme, for coronavirus er breaking news i en uendelig løkke. Når man konstant bombes med nyheder om en ting, fylder den i bevidstheden.
Sprit og håndvask
Fx får vi igen og igen at vide, at vi skal vaske og spritte hænder, men efterspørgslen på håndsprit er nok steget nogle millioner procent, og det er mig bekendt udsolgt.

