Tag-arkiv: Ferie

Den græske skolelærerinde

Vores nabo her på Leros er en ung, græsk kvinde. Hun er skolelærer, fortæller vores værtinde uopfordret. Gad vide, hvad hun fortæller om os?

Sommerhat

Skolerne skulle starte mandag den 7. september, men da det græske smittetal begyndte at stige, besluttede myndighederne at udskyde det en uge. Naboens ophold må derfor være en indskydelse.

Jeg tror, hun går ud om morgenen, mens vi sidder på terrassen på husets bagside, for jeg hører hende ikke.

Hun vender tilbage ved middagstid. Måske er der blevet for varmt på stranden, eller hvor hun ellers holder til; måske rækker budgettet ikke til at spise frokost ude.

Når hun kommer hjem, sidder vi gerne på husets skyggeside, dvs. ved lejlighedens indgangsdør, og hun hilser med et lidt genert ”Hi”.

Vi kvitterer med et ”Hi”. Jeg kigger op fra bogen og ser kun et glimt, hun låser sig hurtigt ind. Elegant brun sommerkjole med hvidt mønster, caffelatte-hud og langt sort hår.

Vistnok. Min iagttagelsesevne starter langsomt, når tankerne er optaget andetsteds.

Der er ikke decideret lydt i huset, men jeg kan høre, at hun taler i telefon. Hun holder sig inde i lejligheden og taler i timevis. Til ud på eftermiddagen. Non stop. Det gentager sig hver dag.

Stemmeføringen er lav, og selv hvis jeg kunne væsentligt mere græsk end ”efcharisto” (tak) og ”ouzo”, ville jeg ikke kunne høre, hvad der bliver sagt. Men telefonsnak er det, derom ingen tvivl.

Det er vel ensomt at være alene på ferie.

Jeg hører badeværelseslyde fredag morgen og derefter intet. Hun er nok rejst hjem, mens vi var på formiddagstur. Hjem til tavlen, katederet, ungerne.

Var sommerhatten virkelig eller blot en romantisk fantasi?

Relateret:

/Eric

Dagens gang på Leros

En (for os) typisk feriedag på den græske ø Leros.

Ud for terrassen står et limetræ, og blev vi her længe nok, ville vi se frugterne modne. Ikke at det er til at se, men de falder vel af på et tidspunkt – ligesom fignerne der ligner fladtrådte hundelorte og klæber til vejen.

Vi når ikke at se limefrugterne modne, så længe skal vi desværre ikke være her.

Vi fandt hurtigt den gode rytme med at lave ingenting. Heldigvis har vi tidligere set øens seværdigheder, så de forpligter ikke. Det er en af fordelene ved at vende tilbage til det samme sted.

Når vi kommer hjem, vil mange spørge: ”Fik I så set noget?” og vi vil sandfærdigt svare ja, men det, vi ser, er nok ikke lige det, spørgerne har i tankerne.

Kat i Panteli

Borgen, der knejser over øen, kan man ikke undgå at se, men ellers er det mest hverdagen og detaljerne, vi bemærker.

Læs resten

Marie og ferietraumer

Marie har opgivet ævred efter 26 års tro tjeneste, og Lufthansa har aflyst vores feriefly til Grækenland. Begge dele er traumatiske.

Lad mig starte med mindeord for Marie, må hun hvile i fred.

Opvask

Ingen kunne polere glas som Marie!

Da vi købte hus i 1991, var det med en fast beslutning om, at vi ville have hushjælp. Den gamle, som vi overtog sammen med huset, blev pensioneret i 1994 og afløst af Marie.

Ja, det har vi altid kaldt hende; hendes familienavn var Bauknecht. Hun tog som regel et nap om ugen, men arbejdede gerne ekstra, hvis der var højtid eller fest. Ingen kunne polere glas som Marie!

Om blot 4 år havde det været tid til fortjenstmedaljen, men i går aftes gav hun op.

Læs resten