Da det grå morgenlys piblede frem, inspicerede jeg matriklen. Der er ingen skader efter gårsdagens angreb, og der er ikke forøvet hærværk.
Raketten ved hækken
Det normalt så stille middelklassekvarter lød i aftes som en artilleriduel, og katten krøb forskræmt i dækning på kældertrappens øverste trin.
Det har dog været værre. For år tilbage buldrede det hele december måned, men i dag var der kun en enkelt raket på terrassen og en ved hækken til naboens have.
Der var heller ingen udbrændte batterier på fortovshjørnet. Det er første gang i mange år, at der ikke står fyrværkeriaffald og venter på, at mor rydder op.
Der var heller ikke barberskum på garagedørens håndtag og heller ikke på fordøren. Postkassen fjernede jeg i går, så den ikke kunne friste over evne.
Så det har nok alligevel været en forholdsvis rolig aften med moderat tungmetalsforurening af køkkenhaverne.
Postkassen er monteret igen, og i morgen er det hverdag. Jeg har ingen deciderede mål for 2017. Mine mål begrænser sig stort set til livmål, modersmål, måltider og rejsemål.
Men da det er nytår, kan vi da godt slutte af med en målsætning:
”Hun scorede til 1-0.”
/Eric
Det var året, hvor vi fik den regering, de fleste havde frabedt sig. Det var året, hvor Grækenland blev sat under perspektivløs administration af en trojka uden demokratisk mandat. Det var året …