Tag-arkiv: Nytår

Nytårsaften og den barberede postkasse

Postkassen er renset for barberskum, stilladsbrættet i forhaven er væk, og katten er faldet til ro efter gårsdagens fyrværkeriangreb.

Jeg hopper på den hvert år: dronningens nytårstale. Måske fordi jeg helt urealistisk håber, at hun bare én gang i sit liv vil sige noget overraskende om fx behovet for oplyst enevælde eller nytårsselskabsskat; men det kan hun selvfølgelig ikke.

Hun kan hakke sig gennem banaliteter, som at nogen bor på landet og andre i byen, og hvis der endelig er antydning af kant, er det så ukonkret, at begejstrede TV-kommentatorer kan fortolke det frit og gør det.

Brunelloen smagte udmærket, men man skal nok betale en del mere, hvis man vil opleve, hvorfor denne vin fra Montalcino er berømt. Der er vine, hvor man får meget mere for pengene.

Læs resten →

Vølvens spådom for 2014

Vi bringer her vølvens spådom for næste år. Hendes sidste spådomsinterview var til fortidsskriftet Den ældre Edda i 900-tallet.

2013 er snart slut, så vi giver straks ordet til vølven, der er med over Skype:

Vølven spår

Hør mig nu alle
hellige slægter,
store og små
af Heimdals sønner.
Bloggen her vil,
at jeg skal melde
om ting i fremtid,
det nyeste, jeg veed.

Nej, den form er sgu for oldnordisk! Vi ta’r den på jævnt dansk i stedet. Og du vil bare have den korte version, om hvad der sker på den politiske front i 2014, og ikke all inclusive med ragnarok, jordens undergang osv.? Du nikker, du er sikker.

Som alle ved, var 2013 et år med sociale nedskæringer, naturkatastrofer og krig, men viid:

Vølven spår ej
som vejrstudiet,
om det som var,
men om det som kommer.
Fremtidstågen letter,
hvad ser jeg?

Åh! Nu kom jeg til det igen. Når man har kørt i den skure i 1100 år, er det altså ikke sådan lige at lave om.

Jeg ser sociale nedskæringer, naturkatastrofer og krig. Jeg ser rigdom til få og ministre gå, jeg ser sorte skyer og bankgebyrer. Jeg ser …

Hvad? Om der ikke sker noget nyt? Okay, du betaler, men så bliver det altså behæftet med væsentlig større statistisk usikkerhed.

Læs resten →

Relativt rolig nytårsaften

Regnen lagde en dæmper på skyderiet, men ophørte desværre før midnat. Så gik det løs, og jeg måtte fjerne en stangstiv mand fra vores forhave.

Katten Tot

Vi havde en rolig aften i tosomhed med god mad, knaldromaner og lidt fjernsyn. Nytårskoncerten på DR K var uden lyd for en tid og var heller ikke tekstet for hørehæmmede.

Regn og blæst lagde en dæmper på folks skydelyst, men før midnat klarede det op, og så gik det løs for alvor. I huset overfor var der selskab, og de syntes åbenbart, at vores forhave var en bedre affyringsrampe end deres eget perlegrus.

Læs resten →