Tag-arkiv: Telendos

Nord og syd for Alperne

Det har aldrig været Vorherres mening, at der skulle bo mennesker nord for Alperne, siger en af mine kollegaer ofte.

Han har sikkert ret, og så er det imod Vorherres vilje, at jeg lige nu – mens dette offentliggøres – sidder i et fly på vej fra Grækenland til Danmark.

Jeg er ikke religiøs, så for min skyld må Vorherre mene, hvad han vil. Faktisk sker det også mod min vilje – jeg ville meget hellere være blevet på Telendos.

Telendos

Telendos

Bortset fra jordskælv og sådan noget er der nemlig langt mere behageligt på Telendos end nord for Alperne.

Fremfor alt er klimaet bedre. Langt hen i september kan man spise ude, når man spiser ude, og når man spiser ude-ude, får man det serveret, og det er billigt og godt. Får og geder slår græsset, når man ikke spiser dem.

Grækerne laver også meget bedre ouzo, vin, olivenolie, yoghurt og den slags, end vi gør.

Misforstå mig ikke: der er meget godt at sige om Danmark. Der er tørvejr det meste af tiden, og mine bedste venner er faktisk danskere.

De fleste danskere er også fredelige mennesker, når de ikke kører bil. Omstændighederne gjorde, at jeg havnede i Danmark, fik statsborgerskab og blev hængende nord for Alperne. Det var før Pia og klimaforandringen.

Nu skal jeg hjem at slå græs med min uspiselige Flymo, og på mandag cykler jeg på arbejde, selvom der er mørke, modvind og møgvejr. Arbejdet er okay, og jeg er jo vant til det.

Men der er altså lige det med klimaet.

Græsk mad på Leros, Kalymnos og Telendos

Vi spiste rigtig godt på vores ferie til Leros og Kalymnos. Her noget om de restauranter, vi foretrak, og beskrivelser og billeder af lækker græsk mad, som kalder på mundvandet.

Især de langtidsstegte retter var super – lammeskank og ged så mørt at det faldt fra benene ved tankens kraft. Måltidet får unægtelig også en ekstra dimension, når det kan indtages udendørs i den lune aften med udsigt over havet og bølgernes bløde brusen som baggrundsmusik.

Panteli Bay

Panteli Bay

Eneste minus var, at man flere steder tror, at turister kun kan spise pommes frites og ikke “rigtige” kartofler. Så skærer de deres egne pommes frites og steger dem slatne i olie. Måske er olien for kold, eller måske kender de ikke fiffet med det dobbelte oliebad – jeg ved det ikke.

Taverna Psaropoula i Panteli

Læs resten

Katte på Leros og Kalymnos

Der er mange katte på de græske øer. De synes mindre og spinklere end danske katte, og jeg tror ikke, det kun skyldes en sulten opvækst.

kattepote

Når man spiser på en udendørs taverne, er det helt normalt, at der sidder indtil flere katte med himmelvendte øjne og følger hver en bid, du tager. Hvis du ikke reagerer på denne tavse bøn, vil nogle af de mere opportunistiske lægge en blød pote på dit lår for at gøre opmærksom på, at:

“Jeg sidder altså lige her, og det, du har på bordet, lugter absolut som noget, jeg også godt kan spise!”

Læs mere for at se fotos af katte på Leros og Kalymnos.

Kat på Leros

Kat på Leros

Kat og blomst i Pothia

Fra Pothia på Kalymnos

Kat på søjle

Kat på søjle i Pothia, Kalymnos

Kat i Pothia, Kalymnos

Et par dage efter lå den på en anden søjle

Killing på Telendos

Killing på Telendos

På Telendos er der fred og ro

På Telendos er der fred og ro

Søjle-kat på Kalymnos

Søjle-kat i Pothia, Kalymnos

Restaurant Zorbas

Katte udenfor restaurant Zorbas på Telendos

Gærdesmutte-kat på Telendos

Gærdesmutte-kat på Telendos