Kategoriarkiv: Småsnak

Løst og fast om forskellige emner.

Huletanker

At betragte verden er for tiden som at se en katastrofefilm – uvirkeligt. Jeg isolerede mig gerne i efterlønshulen, men der er et rend af håndværkere.

Forskalling

Forskalling

I sidste uge havde jeg besøg af taksatoren, og han vurderer, at vandet og følgeskaderne fra de skjulte rør på badeværelset er en ”dækningsberettiget skade”.

Tak for det. Det er ikke længere siden end 6. januar, jeg anmeldte skaden.

Læs resten

Bliver man klog af vandskade?

Der er mange i oversvømmede områder, der varmt ønsker sig mindre vand. Det gør vi ikke, for vi har hverken vand eller varme.

Vandhane

Som beskrevet i forrige indlæg slog forsikringsselskabets tekniker ud med armene – han kunne ikke konstatere, at der var skade på skjulte rør, og det selvom der trængte vand ud af en elkontakt på etagen under badeværelset.

Det problem måtte jeg selv løse, fik jeg at vide efter 3½ uges unødvendig ventetid, og så kontaktede jeg en blikkenslager.

Han gik i gang i går morges og var ikke længe om at finde ud af, at der var hul på både et fjernvarmerør (gulvvarme) og et koldtvandsrør under gulvet i badeværelset.

Det kunne forsikringsselskabets klamphugger nemt have sporet, siger sagkundskaben, men han gjorde sig end ikke den ulejlighed at kigge på vandmålerne.

Læs resten

På kommodekig i labyrinten

Om en tur gennem IKEA’s labyrint. Jeg skal se på kommoder og kommer hjem med en skifteramme til Storm P.’s vagabond.

Juleaften

Juleaften. Storm P., 1944. Klik for større billede.

Kattens værelse er husets mindste: ca. 2,85 x 2,20 meter og med skråvæg på den lange led. Da husstanden tæller tre medlemmer (os og så katten), er det kun rimeligt, at katten har sit eget værelse, selvom han hverken bruger eller påskønner det.

Som led i husets almene forskønnelse og for at forbedre brugsværdien vil vi investere i noget nyt kommodevæsen, som kan stå under skråvæggen.

Der skal ikke nogen artikel i Bo Bedre, så vi har fundet nogle billige kandidater på nettet. Før vi bestiller, vil jeg dog godt se dem ”live”, så jeg cykler en tur til IKEA i City Syd.

Til IKEA

Vejret er flot og klart, men kulden bider i næse og fingre, og jeg må styre uden om mange ispytter. Trafikken er tæt på tæt. Hvorfor kører så mange rundt og lukker CO2 ud midt i den bedste arbejdstid?

Læs resten