Kategoriarkiv: Småsnak

Løst og fast om forskellige emner.

Vinterstille og rejseplaner

Bortset fra ugen på Tenerife er min vinteraktivitet på hi-niveau. I dag er årets sidste rejse dog kommet på plads.

Udsigt på Leros

Udsigt på den græske ø Leros

Jeg har aldrig været vintermenneske og bliver det heller ikke. For at kroppen ikke skal blive helt lænestolsformet, holder jeg dog ved de daglige spadsereture, når vejret ikke er helt elendigt.

Og da vinteren ikke kan aflyses, passer det mig fint, at den har været usædvanligt mild. Tænk, slet ingen sne, ingen glatte fortove eller risikabelt cykelføre!

I dag var der fint spadserevejr med en blændende sol i øjenhøjde. Nattens blæst havde fejet de fleste skyer af himlen, der var kun forrevne stumper tilbage på det pastelblå verdensloft.

Sådan en søndag formiddag møder jeg ikke mange mennesker ud over nogle få motionsløbere og hundeluftere.

Dagens mindste hund var en for mig ukendt race på størrelse med en futsko, og så lille at den ville være i livsfare, hvis den mødte vores kat, Tot. Skønt Tot er kærlig mod hånden, der fodrer ham, er han et rovdyr med usvækket jagtinstinkt.

Læs resten

Et år klogere

Man bliver klogere med alderen. Nogen (især unge mennesker) siger nok, at det ikke passer, men de bliver klogere.

Klogskab

Klogskab – er aldrig på tilbud

Nogle, der er ældre end unge, giver dem ret, men de er heller ikke rigtig kloge, og når de som alle andre bliver klogere, er det gerne på at øge fraværet af forstandighed.

Det kan muligvis forklare, hvorfor Trump blev præsident. Tiden må vise, om mange nok så bliver kloge af skade.

Læs resten

Ustrukturerede juletanker

Ustrukturerede juletanker på en spadseretur 2. juledag.

Stjerne

Dagens længde er tiltaget med 1 minut, fedt! Himlen er pastelblå, og formiddagssolen giver lange skygger og varme farver.

Jeg genoptog mine daglige spadsereture i går. Det faste mønster blev brudt af malearbejdet i kælderen, og der har også været meget møgvejr.

Det har været en jul i stille tosomhed. Mandag stegte jeg and, lavede fond og sveskekompot. Desserten, mandel-panna cotta med coulis af hindbær og skovbær, lavede Helle søndag, så alt var lige til at gå til juleaftensdag.

Vi hyggede os og udvekslede gaver. Katten forærede mig et rejseskohorn med teleskopskaft. Det var betænksomt, for der bliver længere og længere at nå. Jeg tror, at Helle har hjulpet ham med at pakke gaven ind.

Læs resten