Jeg dyrker street spinning, fordi smerteplagede Centurion afventer, at forsikringsselskabet Chartis skal slippe slanterne til operationen.
Hos cykelsmeden er der ventetid på operation. Ikke fordi der er cykellægemangel, men fordi forsikringsselskabet Chartis enten har rod i tingene eller bevidst forhaler erstatninger.
Så mens min trofaste ganger, Centurion, i smerte venter på at få udskiftet baghjul og andre legemsdele, må jeg køre på Lille Ny, som her ses på et billede fra i sommers, hvor alt endnu var sol og idel lykke:
Lille Ny er god nok til en dag eller to, men den er altså meget lille, og så er den så lavt gearet, at man skal spinne for at overhale en barnevogn.
Det gør det ikke bedre, at forkølelsen ikke har sluppet sit tag. Især hosten trætter. Mødte jeg en hund, ville den gø rasende igen, hvis den var stor nok, og ellers løbe pibende bort.
Det er varmt at spinne, og om jeg begriber, at nogen går i center og betaler for det. Hvis vejret var en smule koldere, ville jeg cykle i en dampsky med regelmæssige stop for at pudse briller.
Trækker det ud, taber jeg mig nok så meget, at jeg må søge spindoktor, og forsikringsgiganten Chartis må imødese et tillægskrav om erstatning for vægttab.
Cykelsmeden ringede i morges. Han havde faxet overslaget på 1317 kr. til Chartis, men selvom skaden blev anmeldt den 2. februar kl. 15:46, påstår Chartis, at det ikke er sket.
Enten har de ikke en skid styr på tingene, eller også går det ud på bevidst at forhale tingene.
